Nytårsudtalelse: Moderne nybyggere skaber liv

NYTÅRSHILSEN Vi siger nu farvel til et år, der har budt på store udfordringer for os landmænd. Ikke mindst har vejret været ganske usædvanligt. Efter et meget vådt år, kom et relativt sent forår, som efterfulgtes af den tørreste og varmeste sommer i mands minde. Det er ikke lige den cocktail, der får en planteavler til at juble.

Men nu er det tid at se fremad, og efterårsarbejdet har skredet godt og nemt fremad, så det giver grundlaget for et meget bedre 2019. Så lad os håbe det, og så se at få 2018 på afstand.

Det er dog ikke kun vejret, der har været en udfordring. Prisen på svinekød har været særdeles lav, og mælkeprisen startede året med en regulær maveplasker, som der dog blev rettet noget op på hen over den sidste del af året. Det fik i efteråret nationalbankdirektøren til at gå ud og sige, at landbrugets problemer kunne løses ved at lukke den ringeste tredjedel. Hallo, sådan set har vi ikke lavet andet end at lukke landbrug de sidste 70 - 80 år. I den periode er der lukket en tredjedel for hvert 8. år. Det er skruen uden ende, såfremt det ikke følges op af andre initiativer.

Der lukkes faktisk nu rekordmange mellemstore familielandbrug. Det er sådan nu, at landbrug med fx 500 søer eller 200 malkekøer typisk ikke overlever et ejerskifte. Produktionen overtages så typisk af helt store landbrugsselskaber, hvor kapitalindskydere eller ejerskab ikke nødvendigvis er landmænd.

Det er en udvikling, som der reelt ikke er nogen i dette land, der ønsker. Dog sker den alligevel, og derfor er det glædeligt, at der nu, på initiativ af familielandbruget, bliver åbnet for en mere lempelig beskatning af sælgerpatebreve, i de tilfælde at et landbrug bliver ejerskiftet til en ung landmand. Jeg tror, det kan være en hjælp til at bevare nogle af de lukningstruede mellemstore landbrug.

Men der skal dog mere til, hvis det for alvor skal hjælpe. Bankerne må, på trods af nationalbankdirektørens formaninger, være villige til at hjælpe unge i gang.

Desuden duer det ikke, at vore to store andelsselskaber Arla og Danish Crown hænger i bremsen med priserne. Vi har her i landet et relativt højt omkostningsniveau, og der er ingen tegn på, at det vil ændre sig. Derfor er det livsnødvendigt for os danske landmænd, at vore aftagere kan betale mindst samme pris som udenlandske konkurrenter.

Ungdommen har taget konsekvensen af den negative omtale af vort erhverv. Lysten til at tage en driftlederuddannelse som landmand er katastrofalt lav. Der er masser af iværksætteri i Danmark i disse år, men desværre går det vores næse forbi. Heldigvis kan vi lukke hullet med dygtige udlændinge, og det skal vi glæde os over. Men et sundhedstegn, det er det ikke.

Men så til noget mere positivt. Igennem mange år er der blevet lukket tusindvis af mindre landbrug. Den udvikling ser nu ud til at bremse op. Vi hilser med glæde, at det ser ud til, at der er byboere, der har interesse for at flytte ud på et mindre landbrug. Dermed får de del i de værdier, som har været bærende for vort erhverv og vort land igennem mange år.

Det drejer sig om samvær med dyr, planter og natur samt et arbejds- og interessefællesskab for hele familien. Jeg betragter dem lidt som moderne nybyggere. Vi kan så glæde os over, at de er med til at skabe liv på landet. Vi, i Sjællandske Familielandbrug vil gerne gøre en indsats for, at disse nye landboere, føler sig velkommen i vor midte.

Vi har i mange år, når vi skulle kommunikere med det øvrige samfund, slået på vor betydning for beskæftigelse og valutaindtjening. I takt med at det går økonomisk rigtigt godt for vort land, har de argumenter ikke den samme vægt længere. Til gengæld er der samfundsmæssigt fokus på andre ting. Det drejer sig om natur, biodiversitet, dyrevelfærd, fødevarersikkerhed og ikke mindst klima.

Vi synes selv, at vi hele tiden har leveret på disse ting, men jeg er overbevist om, at vi kan nå meget længere, hvis vi giver det vores fulde opmærksomhed. Jeg er sikker på, at det er på disse bløde værdier, vi skal finde samfundsmæssig velvilje i årene fremover.

Godt nytår