Annonce
Lokal nyt

Ansøgninger om feriehjælp på vej mod rekord

Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto

Blot en uge efter, at Dansk Folkehjælp åbnede for, at trængte familier kan søge om hjælp til at komme på sommerferie, har flere end 4.300 søgt.

Den humanitære hjælpeorganisation Dansk Folkehjælps tilbud om feriehjælp trængte familier er blevet populært. Så populært, at antallet af ansøgninger i løbet af blot en uge er på vej mod et rekordhøjt niveau.

Tilbuddet, som er landsdækkende, er i udgangspunktet forbeholdt enlige forsørgere på overførselsindkomst - eksempelvis kontanthjælp, ledighedsydelse eller selvforsørgelse/hjemsendelse. Der er altså tale om udsatte familier, som ikke har økonomi til selv at bekoste en uge i sommerhus eller lignende.

Dette års ansøgningsrunde åbnede i tirsdags, 6. april, og i dag - en uge senere - har Dansk Folkehjælp, som har hovedkontor i Nykøbing, allerede modtaget 4.346 ansøgninger.

Til sammenligning modtog man sidste år 5.765 ansøgninger - hvilket i øvrigt var en stigning på 50 procent i forhold til 2019.

Ifølge Dansk Folkehjælp skyldes den store stigning primært coronakrisen. Generalsekretær Klaus Nørlem er da heller ikke overrasket over, at antallet af ansøgninger også i år er højt, men han er overrasket over, at man har fået så mange ansøgninger allerede i løbet af den første uge.

Han ser flere årsager til stigningen.
- Der er nogle, som i år søger for første gang, fordi de siden sidste år har mistet deres job på grund af coronakrisen og er kommet på overførselsindkomst.

- Men coronakrisen presser også de, der i forvejen var pressede og på overførselsindkomst. Jeg tror også, at der ligger noget psykologisk i det. De fleste af os har på et tidspunkt været ramt af en form for coronatræthed. For at få et afbræk fra det har mange danskere benyttet sig af muligheden for at tage eksempelvis i sommerhus eller et andet sted hen for at "skifte kulissen ud" i en periode, men de, der ikke har haft den mulighed, hungrer efter et pusterum i hverdagen.

- Og så tror jeg også, at der kan være flere, som har fået øjnene op for vores tilbud om feriehjælp, forklarer Klaus Nørlem.

Derudover er priserne på sommerhusudlejning steget i forhold til sidste år, fordi flere danskere igen i år forventes at holde ferien i Danmark, og det gør det endnu sværere for familier med en stram økonomi at finde en feriebolig.

Erfaringen viser, at Dansk Folkehjælp ikke har mulighed for at hjælpe alle ansøgere, og derfor har man besluttet at prioritere ansøgninger fra familier, som ikke har været registreret i hjælpeorganisationens system indenfor de sidste tre år.

Med andre ord er der større sandsynlighed for, at man bliver tilbudt feriehjælp, hvis man ikke har søgt før, end hvis man eksempelvis var afsted sidste år.

For at komme i betragtning er det dog ikke nok at sende en ansøgning. Man skal opfylde en række kriterier, og desuden skal ansøgningerne godkendes af ansøgerens hjemkommune.

De ferieophold, som Dansk Folkeferie tilbyder, gennemføres typisk i feriecentre og med hjælp fra en lang række frivillige, som vælger at bruge en uge af deres sommer på at hjælpe trængte familier med at få en god ferie.

Der skal bruges cirka 250 frivillige, og er man interesseret, kan man henvende sige til Dansk Folkehjælp.
- Det skal være folk med hjertet på rette sted og en negativ børneattest. Man får en introduktion inden, og så får man gratis forplejning, feriebolig og dækket sine transportomkostninger, fortæller Klaus Nørlem.

Skulle man være indehaver af et sommerhus og have lyst til at låne det ud til Dansk Folkehjælps feriehjælp i en periode, er man også velkommen til det. I så fald kan det ske via opslag på organisationens facebookside Folkehjælpen, oplyser Klaus Nørlem.

Sidste frist for at ansøge om feriehjælp er 30. april.

  • Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Annonce
Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
112

Voldsom røg fra brand ved motorvejen

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen