Annonce
Guldborgsund

BEBOERE UTILFREDSE MED BOLIGER I FEM ETAGER

Sådan ser en skitse af det planlagte projekt med 68 lejeboliger ud. Illustration: Henning Larsen Arkitekter
Plan om byggeri af 68 lejligheder i et femetagers kompleks ved Kystvej i Nykøbing mødes med store betænkeligheder af en række af kvarterets nuværende beboere, som ikke mindst kritiserer kommunen.

NYKØBING: For højt og slet ikke i harmoni med de omliggende parcelhuse.

Sådan lyder en af flere betænkeligheder fra en række beboere på blandt andre Kystvej, Niels Nielsensgade og Strandboulevarden i forhold til et nyt boligprojekt.

Byggeplanen - omtalt første gang her i Folketidende i slutningen af sidste år - er lige nu ude i offentlig høring frem til 25. oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet gælder 68 lejeboliger i et kompleks på fire og fem etager på den såkaldte "Bowlinggrund" ved Genforeningspladsen.

Netop højden på byggeriet - op til 18 meter til kip - er en afgørende indvending fra beboerne, som er på vej med en række indsigelser mod lokalplan-forslaget.

Ingen svar

21. september var der indkaldt til orienterende møde på rådhuset om lokalplan 212 med deltagelse af beboere, forvaltning, politikere og bygherre.

Men mødet dæmpede ikke utilfredsheden. Snarere tværtimod. Og utilfredsheden er i høj grad rettet mod kommunen.

- Lydhørheden fra kommunen var meget begrænset, siger Nicolai Swane Lund, der bor på Kystvej.

Han og andre undrer sig også over, at mødet blev afviklet i grupper.

- En række faktuelle spørgsmål fremsendt i god tid blev ikke besvaret. Konkrete spørgsmål om den høje bebyggelsesprocent på 150 blev ikke besvaret og affejet som værende åbenbart for kompliceret en sag for folk som mig. Men man kunne vel have forberedt et svar, som selv jeg kunne forstå, lyder det sarkastisk fra Nicolai Swane Lund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Passer ikke ind

Thomas Rasmussen, de ligeledes bor på Kystvej, peger på, at projektet, der er tegnet af Henning Larsen Arkitekter, slet ikke passer ind i området.

- Det er på mange måder utvivlsomt et spændende projekt. Men placeringen er gal. Et etagebyggeri på fem etager har ikke noget at gøre i et parcelhusområde, siger han.

Lydhørheden fra kommunen var stærkt begrænset.

Nicolai Swane Lund

- Jeg undrer mig over, at man eksempelvis på Østerbro siger nej til byggerier op i fem etager, og i de store visioner for byggerier på havnen er man heller ikke oppe i de højder, men planlægger to og tre etager. Hvorfor så fem etager her? spørger han.

- Vi vil faktisk gerne have noget byggeri på Bowlinggrunden. Men ikke i den højde. For mange af os betyder det jo også, at vores haver bliver ubrugelige, tilføjer Thomas Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parkering

De utilfredse beboere vil i fællesskab engagere så mange som muligt i området til at komme med indsigelser.

Problemer med tilstrækkelige parkeringspladser er et andet område, hvor man bebrejder kommunen, at den efter beboernes mening ikke holder sig til de krav, man ellers opstiller andre steder.

- Oplægget giver ingen fyldestgørende svar på løsning af parkeringsproblemet, som i forvejen er voldsomt stort, fordi vi har lægehuse, restauranter og erhverv i nabolaget, siger Peter Dall, der bor på Kystvej.

Beboerne er utilfredse med, at man efter deres opfattelse kun meget vanskeligt har kunnet få at vide, at arealet fra en delvis vejlukning og den kommunale Genforeningsplads indgår i grundlaget for udregningen af bebyggelsesprocenten i boligprojektet.

- Vi har ikke kunnet få at vide, hvad bygherren skal betale kommunen for at indregne de 1.400 kvadratmeter fra Genforeningspladsen og 900 kvadratmeter fra delvis lukning af Neergaardsvej i beregningerne af bebyggelsesprocenten, påpeger Peter Dall.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke nyt

Genforeningspladsen indgår i byggeprojektet, men skal fortsat være et offentligt parkområde.

Bo Jørgensen, direktør i Bo-Hus, der står for byggeplanerne, peger på, at indregningen af Genforeningspladsen ikke er noget nyt.

- Det er en del af de vilkår og det grundlag, Bo-Hus er gået ind i projektet på. Der har været tidligere oplæg og projekter for boligbyggeri på området, og her indgik pladsen også. Uden pladsen kan et projekt på arealet ikke hænge sammen, siger Bo Jørgensen.

Han peger på, at der med grundpris, pilotering, parkeringskælder et cetera er en række udgifter, som sætter rammerne for, hvad der kan lade sig gøre økonomisk.

- Det handler da om økonomi. Det har jeg ingen problemer med at slå fast. Hvis man for eksempel forestillede sig, at den øverste etage blev pillet af byggeriet - så ville det blive meget vanskeligt overhovedet at få økonomien til at gå op. Og slet ikke for et byggeri i den kvalitet, vi gerne vil lave i samarbejde med Henning Larsen Arkitekter. Den øverste etage står for 20 procent af bebyggelsen arealmæssigt. Men økonomisk og indtægtsmæssigt for en klart større andel, siger Bo Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen dispensation

Han peger på, at man netop bestræber sig på at bygge højest ud mod parken og lavest mod Kystvej.

- Jeg vil også gerne understrege, at hele projektet altså er udarbejdet på grundlag af de retningslinjer, der ligger i kommuneplanen. Der skal ikke gives kommunale dispensationer, siger Bo Jørgensen.

- Men når det er sagt, så forstår jeg da godt nogle af beboernes synspunkter og ærgrelse. Ingen mennesker har jo lyst til at få byggeri i nærheden, som er højere end deres eget hus. Sådan er det. Men overordnet står vi i en meget tydelig udvikling, hvor der sker en byfortætning - i høj grad netop i Nykøbing. Der er efterspørgsel på boliger i byen, og vi kan allerede se meget stor søgning til dette projekt. Det vil tiltrække gode borgere. Men jeg kan som nævnt godt se, at udviklingen med boligprojekter kan være generende, når man bor ved siden af, konstaterer Bo Jørgensen.

  • Sådan ser en skitse af det planlagte projekt med 68 lejeboliger ud. Illustration: Henning Larsen Arkitekter
Annonce
Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand