Man skal holde øje med kalenderen, hvis man vil på biblioteket eller Borgerservice i næste uge.
Hvis man har planer om at gå en tur på biblioteket og har brug for at tale med en medarbejder, eller man har et ærinde i Borgerservice i Guldborgsund Kommune, så er det en god idé at vælge en anden dag end næste torsdag, 12. marts.
Her holder samtlige kommunens biblioteker, samt FabLab og Borgerservice nemlig lukket for betjening hele dagen. Det skyldes, at personalet er optaget af en fælles personaledag, oplyser Guldborgsund Kommune.
Hvis man er oprettet som låner, kan man dog som vanligt benytte sig af åbent bibliotek.