Annonce
Lokal nyt

Blandede følelser over busplaner

Scandlines er en af områdets største arbejdspladser og ser frem til problemer for de ansatte, hvis der efter spareplanen kommer færre afgange på rute 740. Foto: Flemming Keith Karlsen/Arkivfoto

Glæde over, at bus 740 ikke nedlægges, men virksomhed frygter for de ansatte.

Som Folketidende skrev i går, er en nedlæggelse af rute 740 fra Nykøbing til Gedser ude af spareplanerne.

Læs også: Færre lokale busruter truet af besparelser

Men nedlæggelsen er blevet erstattet af et foreslag om markant færre afgange, hvilket betyder timedrift i dagtimerne og totimersdrift i aftentimerne.

Forslaget vækker begrænset lokal glæde - begrænset, fordi man ikke helt kan gennemskue konsekvensen af nedskæring.

- Nedskæring er blidere end lukning, men vi må se, hvad spareforslaget går ud på, før vi kan sige, om det er spiseligt, siger Yvonne Halskov fra Gedser, som på vegne af Gedser Bylaug står bag en populær underskriftsindsamling imod busnedlæggelsen.

- Vi har nået cirka 1.000 underskrifter, 600 digitale og i hvert fald 300 gammeldags, fortæller hun.

Rute 740 bliver ikke nedlagt, men går spareplanen igennem, kan de rejsende se frem til markant færre afgange. Foto: Anders Knudsen

Ikke kun positivt

Hos områdets store arbejdsplads, Scandlines, er der også blandede følelser over spareplanerne.

- At spare på busruten synes vi er en rigtig dårlig idé, da det er den eneste måde, man kan komme til færgen med offentlig transport, forklarer Scandlines' pressetalsmand, Anette Ustrup Svendsen.

En besparelse på den offentlige transport går både ud over Scandlines' kunder og ansatte.

- Vi har cirka 113.000 landgangspassagerer om året, som skal videre fra Gedser. Med færre transportmuligheder videre kan man godt frygte, at de vælger færgen fra, fortæller Anette Ustrup Svendsen.

For de ansatte kan det se endnu værre ud.

- Vi har 250 ansatte, og langt de fleste bor i Guldborgsund Kommune. Mange af dem benytter offentlig transport til og fra arbejde. De er ansat i mange forskellige positioner, nogle sidder i billetsalg, og andre i køkken på færgen, så de har forskellige og skiftende arbejdstider, så med færre busafgange kan de få vanskeligere ved at få hverdagen til at hænge sammen, understreger pressetalsmanden, som fortæller, at 175 af de 250 ansatte bor i kommunen.

- Jeg vil sige, at der er glæde over, at ruten ikke bliver nedlagt, men vi bliver kede af en reducering af antallet af afgange, siger hun.

På Nykøbing Station er 18-årige Victor Jensen, gymnasieelev og bosiddende i Marielyst, glad for, at hans transport til og fra skole samt til arbejde i Nykøbing ikke bare forsvinder.

- Jeg har allerede snakket med mine forældre om at skulle blive kørt meget mere, og det er de ikke meget for. Men hvis det var nødvendigt, ville de gerne køre, fortæller han.

Og hans forældre kan stadigvæk komme til at køre.

- Det er pænt nederen, at det skal hænge i uvished, hvordan planerne kommer til at være, og at der så bliver meldt en plan ud, som en måned senere nu er bedre, men anderledes. Jeg glæder mig i hvert fald til at se det endelige resultat, siger gymnasieeleven og bakkes op af sin ven Thomas Hansen:

- Det er rigtigt dejligt, at bussen bliver, men med totimersdrift om aftenen er der alligevel noget planlægning, som skal gå op, vi kan ikke bare tage fra fredagscafé og hjem eller hjem fra arbejde uden at planlægge, mener Thomas Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svært at planlægge

Og derfor har Thomas Hansen også svært ved at planlægge de næste par måneder.

- Jeg fylder 18 i november og skal ud og søge et "voksenjob", det er svært, når jeg ikke ved, hvad jeg kan tilbyde, om jeg kan komme fra skolen til Gedser eller bare hjem fra Nykøbing, når det er nødvendigt, siger Thomas Hansen.

  • Scandlines er en af områdets største arbejdspladser og ser frem til problemer for de ansatte, hvis der efter spareplanen kommer færre afgange på rute 740. Foto: Flemming Keith Karlsen/Arkivfoto
  • Rute 740 bliver ikke nedlagt, men går spareplanen igennem, kan de rejsende se frem til markant færre afgange. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand