Annonce
Lokal nyt

Corona-virus: Skolerejse aflyst i sidste øjeblik

Sankt Birgitta Skole i Maribo har i sidste øjeblik valgt at aflyse en planlagt stuidetur til Rom for skolens 9. klasseselever. Billedet her er fra et tidligere arrangement på skolen. Foto: Claus Hansen, arkivfoto

46 elever og fire lærere fra skole på Lolland skulle mandag have været på studietur til Italien, men søndag blev turen aflyst.

Frygten for coronavirus og ikke mindst de afledte effekter, som man kunne blive ramt af i den forbindelse, har nu også fået konsekvenser lokalt.

I går mandag skulle 46 elever fra 9. klasse på Sankt Birgitta Skole i Maribo sammen med fire lærere have været afsted på en studietur til den italienske hovedstad Rom. Men søndag formiddag, blot et døgns tid før afrejsen, besluttede skoleleder Ove Nielsen at aflyse turen.

- Egentlig følger vi Udenrigsministeriets instrukser, så så længe, at virusset forblev i Norditalien, ville vi godt turde rejse. Men da antallet af smittede blev ved med at stige, valgte jeg at aflyse turen.

- Det var ikke så meget af frygt for, at nogle af vores elever eller lærere skulle blive smittet, men mere det, at vi risikerede at blive lukket ned eller ramt af karantæne, så elever og lærere måske skulle blive på deres hotelværelser eller måtte rejse hjem ad omveje. Der var for mange spørgsmålstegn til, at det var hensigtsmæssigt at tage afsted, forklarer Ove Nielsen.

Dertil kommer, at de italienske myndigheder har forbudt alle skolerejser for italienske elever, og turistbusserne i Rom må heller ikke køre med skoleelever.

- Eleverne var selvfølgelig ærgerlige, for de havde jo glædet sig til turen, men jeg har ikke mødt andet end forståelse fra forældrenes side. Bortset fra det år, hvor vi havde lærerlockout, og skolen derfor var lukket, har vi vist aldrig tidligere måttet aflyse en studietur, tilføjer Ove Nielsen.

De penge, skolen har betalt for rejsen, er tabt. Til gengæld sparer man så de penge, man skulle have brugt dernede på transport og lignende.
- Skolen får en mindre ekstraudgift, men det er ikke noget voldsomt beløb, forklarer Ove Nielsen.

Eleverne har ikke selv betalt noget direkte til studieturen, da forældrene i forvejen betaler for at have deres børn på skolen.
- Det er øv, men det er forhold, vi ikke kan gøre noget ved, siger skolelederen.

De mange elever får dog et plaster på såret. Det er nemlig lykkedes skolen at lyn-arrangere en tre-dages tur til Aarhus fra onsdag til fredag i denne uge.

- Vi brugte et par timer i går (mandag, red.) på at planlægge det. De skal bo på Danhostel i Risskov, og de skal blandt andet besøgte kunstmuseet ARoS, Den Gamle By og Moesgaard Museum.
- Det var den bedste plan B, vi kunne trylle frem med så kort varsel. Selvfølgelig er det ikke det samme som at komme til Rom, men det sociale samvær fylder jo lige meget, om man er i Aarhus eller Rom, forklarer Ove Nielsen.

Skolens støtteforening, Sankt Birgitta Skoles Venner, har også besluttet at give eleverne et plaster på såret. Foreningens formand Palle Nevad Frandsen oplyser, at man har besluttet at forhøje foreningens tilskud til studieturen fra cirka 3.000 kroner til 5.000 kroner.

- Pengene er alene øremærket til at forkæle eleverne, fortæller Palle Nevad Frandsen.

Sankt Birgitta Skole har dog ikke droppet udlandsture generelt. Skolens 8. klasseselever er således i dag tirsdag rejst med bus til Berlin. Udenrigsministeriet har ikke nogen bemærkninger omkring coronavirus i deres rejsevejledning for Tyskland. Eleverne kommer hjem på fredag.

  • Sankt Birgitta Skole i Maribo har i sidste øjeblik valgt at aflyse en planlagt stuidetur til Rom for skolens 9. klasseselever. Billedet her er fra et tidligere arrangement på skolen. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission