Annonce
Lokal nyt

En videostjerne på internettet

Mathias Holst har siden 2012 opbygget sin helt egen medieproduktion på egen hånd. Fra hjemmestudiet optager og redigerer han sine videoblogs. Foto: Ingrid Riis

Mathias Holst har flere tusinde fans og følgere på YouTube.

TOREBY Han har været nødt til at få hemmelig adresse. For 24-årige Mathias Holst er ikke en hvilken som helst ung mand. Han er en stjerne på internettet, hvor han har tusindvis af følgere og fans primært på videodelingstjenesten YouTube, men også på de sociale medier Facebook, Snapchat og Instagram.

Han fik hemmelig adresse efter at have lavet et sjovt indslag på YouTube med titlen "10 ting YouTubere ikke får succes med", der i forskellige udgaver er set mere end hundredtusinder gange.

- Da jeg lagde den video op, fik jeg på få dage flere tusinde nye følgere. En dag stod der to unge fyre og bankede på. De ville bare have min autograf, men det var lidt grænseoverskridende, at de opsøgte mig herhjemme, fortæller Mathias Holst.

Han har fået skabt sig et navn på internettet ved blandt andet at lave sjove videoer, sketcher, livestreaming af spil og såkaldt "unpacking", hvor han viser for eksempel en ny computer eller mobiltelefon, og hvad de kan. Alt det viser han på YouTube-kanalen "Holst det er mig".

I et godt 20 kvadratmeter stort rum ved siden af sit soveværelse laver Mathias Holst en stor del af sine videoer. Rummet er indrettet som et helt lille tv-studie med flere kameraer, store mikrofoner og adskillige skærme. Her redigerer han også sine populære videoblogs.

- De kan handle om alt muligt. Typisk følger man mig i min dagligdag, hvor jeg for eksempel er i biografen for at se en ny film, og så fortæller jeg om filmen, siger Mathias Holst, der ved siden af sin YouTube-kanal arbejder fuldtid som sælger i en større virksomhed i Nykøbing.

Men han tjener også lidt på at være en stjerne på internettet.

- Mine følgere kan donere små beløb til mig. De sker som regel, når jeg livestreamer med et spil som Fortnite. Så giver folk 10 eller 20 kroner, siger Mathias Holst, der tjente lidt over 10.000 kroner sidste år på donationer fra fans.

Han gør meget ud af at have et godt forhold til sine følgere.

- De kan chatte med mig, når jeg livestreamer fra mine gamingsessions. Så udveksler vi erfaringer med spillene og giver hinanden gode råd, siger Mathias Holst, der drømmer om en dag at kunne arbejde helt professionelt med medieproduktion for eksempel som tv-tilrettelægger.

Det store grønne bagtæppe er magen til det, blandt andre vejrudsigten på DR bruger til at vise de kommende dages vejr gennem computergrafik. Mathias Holst bruger det som baggrund til sine videoblogs. Foto: Ingrid Riis
Mathias Holst drømmer om at arbejde professionelt med tv-produktion i fremtiden. Foto: Ingrid Riis
  • Mathias Holst har siden 2012 opbygget sin helt egen medieproduktion på egen hånd. Fra hjemmestudiet optager og redigerer han sine videoblogs. Foto: Ingrid Riis
  • Det store grønne bagtæppe er magen til det, blandt andre vejrudsigten på DR bruger til at vise de kommende dages vejr gennem computergrafik. Mathias Holst bruger det som baggrund til sine videoblogs. Foto: Ingrid Riis
  • Mathias Holst drømmer om at arbejde professionelt med tv-produktion i fremtiden. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand