Andelen af hjemmefødsler på Lolland-Falster er steget, viser tal fra Hjemmefødselsordning Sjælland.
Flere gravide på Lolland-Falster vælger at føde i eget hjem, end tilfældet var tidligere.
Det viser tal fra Hjemmefødselsordning Sjælland.
Samtidig viser de seneste tal fra 2016 også, at andelen af hjemmefødsler i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune er henholdsvis 5,9 procent og 4,9 procent. Det er højere end tilfældet er på landsplan, hvor andelen af hjemmefødsler er 3,1 procent.
- Det kan blandt andet skyldes, at Region Sjælland er den eneste region i landet, hvor den samme jordmoder er med fra start til slut i forløbet, forklarer jordmoder Susanne Andersen, Hjemmefødselsordning Sjælland.
I andre regioner er det typisk en vilkårlig jordmoder fra et hospital, der forestår en hjemmefødsel.
Signe Rudal fødte mandag i sit hjem i Kragenæs.
- Det var mest naturligt, trygt og roligt for mig, fortæller hun.
Læs også artiklerne ”Flere kvinder føder hjemme” og "Hjemme er der trygt og roligt" i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed