Annonce
Lokal nyt

FOR DYRT: OVERVEJER AT LUKKE FÆLLESKØKKEN

Fælleskøkkenet er for dyrt, mener Region Sjælland, som overvejer forskellige løsninger. En af dem er helt at opløse det fælles ejerskab og lukke køkkenet. Arkivfoto: Ingrid Riis
En prissammenligning har vist, at Fælleskøkkenet på en række produkter er 73 procent dyrere end sammenlignelige leverandører. Regionen overvejer at trække sig ud.

LOLLAND-FALSTER: Skal Fælleskøkkenet lukke? Det indgår i overvejelserne om fremtiden for køkkenet, efter at Region Sjælland - der ejer køkkenet sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner - har konstateret, at priserne på maden er høje.

Region Sjælland køber mad af Fælleskøkkenet og får det leveret til nogle af sine hospitaler, men regionen havde sidste år en fornemmelse af, at priserne var høje. Regionen bad derfor revisionsselskabet BDO om at vurdere sagen, og konklusionen var, at Fælleskøkkenet ikke var konkurrencedygtigt sammenlignet med sammenlignelige leverandører.

Mere præcist undersøgte BDO i februar, marts og april 2022 priserne på 15 ”komponenter” - altså 15 af de produkter, Fælleskøkkenet producerede og solgte til regionen. Her var Fælleskøkkenet 73 procent dyrere. På årsbasis svarede det til en merudgift for regionen på omkring fem millioner kroner. Et tal, der skal ses i forhold til, at regionen totalt køber for cirka 18 millioner kroner om året hos fælleskøkkenet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De høje priser skal der gøres noget ved, mener regionen, som derfor har holdt møde med køkkenet og de to kommuner. På den baggrund ser regionen fire muligheder, og de skitseres i en orientering, som Lolland Kommunes Ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalg er blevet orienteret om.

Besværligt samarbejde

Den første er, at Fælleskøkkenet sænker sine priser, så de bliver konkurrencedygtige. Vælger man den løsning, skal man finde en benchmark-model - altså en måde løbende at sammenligne priserne - og så skal en uvildig part løbende kontrollere resultatet.

Om den løsning hedder det i orienteringen, at det primært er et anliggende for Fælleskøkkenets ledelse og bestyrelse, om det er muligt. Men så kommer en ganske direkte kritik:

”Det er ligeledes bestyrelsens opgave at vurdere og sikre, at de nødvendige kompetencer til gennemførelse af en sådan ændring er til stede i Fælleskøkkenets organisation. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at der i forbindelse med ønske om ændringer i forhold til koncept for levering, såvel fra Region Sjælland som Guldborgsund Kommune, ikke har været den ønskede omstillingsparathed fra Fælleskøkkenet. Det har i disse tilfælde besværliggjort samarbejdet betydeligt.”

Det bør i denne sammenhæng nævnes, at der i forbindelse med ønske om ændringer i forhold til koncept for levering, såvel fra Region Sjælland som Guldborgsund Kommune, ikke har været den ønskede omstillingsparathed fra Fælleskøkkenet. Det har i disse tilfælde besværliggjort samarbejdet betydeligt.

Orientering til Ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune

Den anden mulige løsning er at konkurrenceudsætte produktionen. Altså at sende opgaven med at drive Fælleskøkkenet i udbud, så arbejdspladserne bevares lokalt.

Faktisk blev det i 2012 - da man etablerede Fælleskøkkenet - besluttet, at driften skulle konkurrenceudsættes efter fem år. Siden besluttede regionen og de to kommuner at droppe det krav, men nu kan tiden være kommet til alligevel at gøre det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil være dyrt

I orienteringen advares der dog om, at en sådan konkurrenceudsættelse vil være dyrt at gennemføre og medføre et ”omfattende ressourcetræk”. Det vil nemlig kræve hjælp fra eksterne konsulenter - herunder juridisk bistand. Spørgsmålet er også, om der overhovedet er nogen private firmaer, der vil byde på opgaven.

Fælleskøkkenet I/S

Fælleskøkkenet har tre ejere, der dog ikke ejer lige meget:

  • Region Sjælland ejer 21,7 procent.
  • Lolland Kommune ejer 38,9 procent.
  • Guldborgsund Kommune ejer 39,4 procent.

Fælleskøkkenets hjemmeside

Derfor overvejer Region Sjælland også, om der eventuelt skal laves et udbud, som kun handler om den del af Fælleskøkkenets produktion, som regionen aftager. Og hvis regionen så kan købe maden billigere andre steder, ”må regionens fortsatte ejerskab tages op til overvejelse”.

En tredje løsning kan være, at Region Sjælland stopper som medejer af Fælleskøkkenet, der er et I/S – altså et interessentskab, hvor ejerne hæfter solidarisk. I så fald vil de to kommuner kunne købe andelen, og hvis de ikke vil det, og de ikke kan finde en ny partner, der vil, må interessentskabet opløses.

En fjerde løsning er også bare straks at opløse interessentskabet og realisere aktiverne - altså at sælge hvad der er at sælge. Og så vil de to kommuner og regionen skulle finde andre steder at købe maden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regionalt udbud

Administrationerne i de to kommuner og regionen har set på mulighederne og vurderer, at det er den første mulighed, der skal undersøges først. Altså at Fælleskøkkenet får sænket priserne, eller at opgaven med at drive det sendes i udbud.

Men vurderingen er, at det umiddelbart er tvivlsomt, om Fælleskøkkenet har de nødvendige kompetencer til at gennemføre de nødvendige effektiviseringer. Derfor anbefaler administrationerne, at ejerkredsen i givet fald opstiller nogle klare tidsfrister og følger op.

På grund af udgifterne og ressourcekravene anbefaler administrationerne "ikke umiddelbart" løsningen med at konkurrenceudsætte driften. Men af de fire onder er det alligevel den, administrationerne ender med at pege på.

Går man den vej, anbefales det, at man begynder med, at Region Sjælland udbyder sine køb. Det vil nemlig hurtigt og relativt billigt teste Fælleskøkkenets priser, og hvis ikke Fælleskøkkenet vinder udbuddet, kan man tage stilling til, om Region Sjælland fortsat skal være medejer af Fælleskøkkenet.

Og måske kan regionen blive nødt til at træde ud. Medejerskabet baserer sig nemlig på en særlig ministeriel godkendelse, og spørgsmålet er, om regionen lever op til tilladelse, hvis den ikke længere aftager produkter fra Fælleskøkkenet.

Sagen afgøres i første omgang af Region Sjælland og er blot til orientering i kommunerne.

  • SAK fælleskøkken-34
    Fælleskøkkenet er for dyrt, mener Region Sjælland, som overvejer forskellige løsninger. En af dem er helt at opløse det fælles ejerskab og lukke køkkenet. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for