Annonce
Erhvervspris

FORSYNINGSSIKKERHED BETYDER ALT

Granby-boksen leveres i mange forskellige størrelser skræddersyet til den enkelte virksomheds behov. I baggrunden ses det hvide skum som bruges til emballageindlæg. Til højre er det design- og udviklingschef Tom Scheel. Foto: Ingrid Riis
Granby Pack A/S er blandt de fem nominerede lokale virksomheder til Lolland-Falsters Erhvervspris 2022.

Granby Pack A/S har siden 1950’erne leveret skræddersyede emballageløsninger til industrien.

Det er måske ikke den lokale virksomhed med de største armbevægelser udadtil, men ikke desto mindre en yderst velkonsolideret virksomhed, der år efter år leverer på bundlinjen og sætter et stort lokalt aftryk.

Granby Pack producerer den såkaldte Granby-boks på Holmen ved Kraghave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en krydsfiner-boks, som har rødder helt tilbage til anden verdenskrig, hvor den blev brugt af englænderne som ammunitionskasse.

I 2017 overtog Granby Pack Nobels tobaksfabrik på Nordre Ringvej i Nykøbing, og her holder datterselskabet Granby Foam til, som producerer emballageindlæg af skum.

Granby Pack ejes af direktør Ole Christiansen, hvis farfar Ib Christiansen stiftede virksomheden i 1950'erne, da han så muligheder i Granby-boksen til industrielt brug og tog patent på den.

Granby Pack har haft stor vækst de senere år og mere end fordoblede årsresultatet fra 3,3 til 7,2 millioner kroner fra 2020 til 2021.

- Vi har de sidste år arbejdet meget med gennemløbstiderne i produktionen, som gør, at vi kan tage flere ordrer ind. Selve markedet har ikke udviklet sig synderligt, vi har bare fået større markedsandele, siger Linda Kroeyer, Chief Operating Officer.

Har man kompetencerne og viljen, skæver vi ikke til, hvor gammel man er, siger Linda Kroeyer, Chief Operating Officer hos Granby Pack. Foto: Ingrid Riis

Leveringssikker

Sidste år vækstede Granby Pack med hele 40 procent, da der var pres på forsyningskæderne som følge af corona-pandemien.

- Fordi vi var i stand til at levere, fik vi ordrerne. Vi er i et marked, hvor råvarerne og leverandørleddet er under pres, men vi har høje lagerbindinger, fordi vi vil kunne levere til vores kunder. Forsyningssikkerhed betyder alt i vores branche, siger Linda Kroeyer.

Netop derfor tilbyder Granby Pack også lagerkapacitet for virksomheder, så industriemballagen står klar og kan sendes med kort varsel, når virksomhederne har brug for den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Materialer genanvendes

Hos Granby Pack samles restmateriale fra produktionen op og bliver genanvendt.

- Vi har i mange år arbejdet på at sænke klimaaftrykket. Hvert år sender vi 60 ton skum, 15-17 ton pap og plastic og tre ton stål til genanvendelse. Træstumperne bruger vi som opvarmningskilde på fabrikken, fortæller Tom Scheel, design- og udviklingschef.

- Vores produkter kan skilles ad, når de er blevet brugt, så delene nemt kan sorteres og genanvendes. På den måde prøver vi at slutte cirklen i den cirkulære økonomi, fortsætter Tom Scheel.

Restmaterialer bliver genanvendt hos Granby Pack. Her er det små skumrester fra produktionen, som er blevet smeltet til lange stammer, så det kan sendes til genanvendelse og blive til nyt skum. Foto: Ingrid Riis

Den bæredygtige tankegang implementeres også på kontorerne.

- Vi bruger for eksempel kun genbrugte computere for at nedsætte CO2-aftrykket, siger Linda Kroeyer.

Erhvervsprisen

  • Lolland-Falsters Erhvervspris 2022 er blevet uddelt siden 1983 og er et samarbejde mellem Business Lolland-Falster, Nordea, Revisionsselskabet Aage Maagensen og Folketidende Gruppen.
  • Det er 39. gang, at prisen uddeles som en anerkendelse til en lokal virksomhed, der har ydet noget særligt til gavn for landsdelen.
  • Alle har haft mulighed for at indstille kandidater. Derefter har udvælgelseskomitéen fundet fem nominerede, som præsenteres her på erhvervssiderne i vilkårlig rækkefølge.
  • Anden nominerede virksomhed er Granby Pack A/S. Tidligere har vi præsenteret Frimann Biler A/S.
  • En dommerkomité vælger den endelige vinder, som fejres ved en prisuddelingsfest på Nykøbing F. Teater 3. november.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor arbejdsglæde

Granby Pack har i dag 82 ansatte og gør meget ud af medarbejderplejen.

- Medarbejderne bliver hørt og får for eksempel værktøj til afprøvning for at finde ud af, hvad der virker bedst for dem. At have medindflydelse betyder uendeligt meget og giver ejerskab for opgaven. Kulturen i Granby Pack er, at hvis du har en god idé, så prøver vi det af. Her er kort vej til beslutningstageren, siger Linda Kroeyer.

Selvom maskiner skærer meget af skummet til, er der stadig en del manuelt arbejde hos Granby Pack, hvor de ansatte nyder stor medbestemmelse. Foto: Ingrid Riis

Mange af medarbejderne har høj anciennitet, og nogle har endda været med helt tilbage fra Ib Christiansens tid.

- 15 procent af vores medarbejderstab er over 60 år. Vi har en ansat, der er 74 år og en, som bliver 70 næste år. Der er ingen aldersdiskrimination her. Har man kompetencerne og viljen, skæver vi ikke til, hvor gammel man er, siger Linda Kroeyer.

Granby Pack benytter så vidt det er muligt lokale leverandører og sponserer blandt andet brydestævnet Thor Masters i Nykøbing.

- Det er en nichesport, men hvis du skal flytte hertil, skal du have et bredt udbud af kulturelle oplevelser og services. Vi er nødt til at investere i det lokalsamfund, vi er en del af, slutter Linda Kroeyer.

  • 04 ERH Granby Pack-40
    Granby-boksen leveres i mange forskellige størrelser skræddersyet til den enkelte virksomheds behov. I baggrunden ses det hvide skum som bruges til emballageindlæg. Til højre er det design- og udviklingschef Tom Scheel. Foto: Ingrid Riis
  • 04 ERH Granby Pack-3
    Har man kompetencerne og viljen, skæver vi ikke til, hvor gammel man er, siger Linda Kroeyer, Chief Operating Officer hos Granby Pack. Foto: Ingrid Riis
  • 04 ERH Granby Pack-18
    Restmaterialer bliver genanvendt hos Granby Pack. Her er det små skumrester fra produktionen, som er blevet smeltet til lange stammer, så det kan sendes til genanvendelse og blive til nyt skum. Foto: Ingrid Riis
  • 04 ERH Granby Pack-21
    Selvom maskiner skærer meget af skummet til, er der stadig en del manuelt arbejde hos Granby Pack, hvor de ansatte nyder stor medbestemmelse. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lokal nyt

Jeppe fik chancen og greb den - straffehelt kort før tid

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Ljungquist slog knock out

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen