BILLEDSERIE: Afgangseleverne på Celf, Merkurs Plads i Nykøbing, holdt gallafest i går i regnvejr.
Selv om en mild regn silede ned, da afgangseleverne på Celfs studenterlinier på afdelingen på Merkurs Plads i Nykøbing i aftes ankom til årets store galla-fest, var humøret alligevel højt hos samtlige deltagere.
Traditionen tro ankom eleverne i alskens køretøjer, der strakte fra limosiner i den dyre ende til trillebøre i den billigste ende af skalaen.
Og som altid blev ankomsten fulgt af en stor flok interesserede forældre, bedsteforældre, venner og familiemedlemmer, der flittigt fotograferede de festligt klædte unge.
En specialjury var nedsat til at foretage kåringer af de festklædte.
Det blev de samme, der blev nomineret til årets ankomst og årets par, og det var André Bertelsen og Andreas Stabel fra hh3a.
Og så blev Andre Bertelsen kåret til både årets hår og årets kjole.
André var den dreng, der var klædt ud som pige og som kom med partneren Andreas Stabell i en trillebør. Prisen som årets jakkesæt gik til Sebastian Banks fra hh3c.
Se billeder fra elevernes ankomst til festen - klik i boksen herunder.