Annonce
Lokal nyt

Ikke alle gravide bliver scannet lokalt i Nykøbing

To dage om ugen scanner sonografer gravide på Nykøbing Falster Sygehus. Hvis der ikke er flere ledige tider, kan man som gravid risikere at få en tid i Slagelse i stedet, selvom man bor i Guldborgsund. Foto: Kim Nielsen/Polfoto/Arkiv

Er man gravid, kan man stadig risikere at skulle hele vejen til Slagelse for at få foretaget graviditetsscanninger.

NYKØBING Selv om det fra 1. september 2020 blev muligt for gravide at få foretaget graviditetsscanninger i Nykøbing, oplever flere at få tid til scanning på Slagelse Sygehus.

Det oplevede 37-årige Christina Lindegaard fra Nykøbing, da hun skulle scannes i mandags. Hun undrer sig over at skulle helt til Slagelse for at blive scannet, når det er meldt ud, at gravide fra Lolland-Falster kan blive scannet i Nykøbing.

- Jeg skal scannes i Slagelse og er ikke den eneste. I min terminsgruppe er der flere fra Nykøbing, som skal scannes i Slagelse, og en fra Vordingborg, som skal scannes i Nykøbing. Det virker tilfældigt, hvem der får tider i Nykøbing og Slagelse. Det irriterer mig, at de melder ud, at gravide ikke længere skal til Slagelse for at blive scannet, og så ender man med alligevel at skulle hele vejen til Slagelse for at blive scannet. Min veninde har fået at vide, at der er meget få tider at få i Nykøbing, og at de fortrinsvis er til dem, som bor i Nakskov, siger Christina Lindegaard.

Hun undrer sig samtidig over, at det tilsyneladende ikke længere er muligt at få et scanningsbillede med hjem:

- Det er en stor ting for gravide at få et billede med hjem, så jeg synes, det er en mærkelig måde at spare penge på.

Hvis der er forhøjet risiko for komplikationer i graviditeten, for eksempel hvis den gravide tidligere har haft svangerskabsforgiftning eller misdannelser i et tidligere forløb, har det hele tiden været sådan, at den gravide er blevet sendt til scanning i Slagelse. I et sådant tilfælde skal der nemlig en føtalmedicinsk læge ind over, som er en fødselslæge, der også er uddannet i scanninger.

Christina Lindegaard fortæller dog, at hun er andengangsfødende og uden risiko for komplikationer i graviditeten.

Mange fødsler til juli

På Nykøbing Falster Sygehus kommer der to gange om ugen sonografer fra Slagelse Sygehus ned for at scanne gravide på de to ambulatoriestuer.

- Her foretager de nakkefoldsscanningen i 12.-13.-uge og misdannelsesscanningen i uge 20. Rutine- scanningerne foregår som udgangspunkt i Nykøbing. Men hvis sonografernes program i Nykøbing er fyldt op, kan det ske, at de tilbydes scanning i Slagelse i stedet. Vi forventer et pænt fødselstal i juli, og det kan måske være forklaringen på, at der lige nu er mange gravide, som skal have foretaget nakkefolds- og misdannelsesscanninger, og at kapaciteten er fyldt i Nykøbing, fortæller Jeannet Lauenborg, ledende overlæge for fødeafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus.

Selve bookingen af gravide til scanninger står Slagelse Sygehus for. Her er Mette Fabricius ledende overlæge.

- Vi kan nå at scanne 16 gravide om ugen i Nykøbing på de to ambulatoriestuer. Vi ser på, hvem der er "normale" scanninger, og hvem der tidligere har haft komplikationer, og hvor der derfor skal en føtalmedicinsk læge ind over. Hvis den gravide har et højt BMI, er det vanskeligere at scanne, og i sådanne tilfælde foregår scanningen også i Slagelse, forklarer hun.

Når der skal bookes tid til den gravide, bliver der kigget på afstanden.

- Vi kigger på, om man bor i Nakskov eller Vordingborg. Hvem har længst til Slagelse? Vi gør faktisk rigtig meget for at få kabalen til at gå op og på at forsøge at skabe nogle gode sammenhængende forløb for den gravide, siger Mette Fabricius.

På Region Sjællands sygehuse stoppede de for halvandet år siden med at give scanningsbilleder.

- På Slagelse og Nykøbing Sygehuse har vi sparet i omegnen af 40.000 kroner på det. I stedet gør vi en del ud af at få gode scanningsbilleder fra forskellige vinkler, som den gravide kan tage fotos af, siger Mette Fabricius.

  • To dage om ugen scanner sonografer gravide på Nykøbing Falster Sygehus. Hvis der ikke er flere ledige tider, kan man som gravid risikere at få en tid i Slagelse i stedet, selvom man bor i Guldborgsund. Foto: Kim Nielsen/Polfoto/Arkiv
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas