Kommune afviser betingelser i varmestrid

Det kunne måske have været begyndelsen til enden på den langvarige fjernvarmestrid på Lolland, da Maribo Varmeværks bestyrelse i en stor annonce i lørdagens udgave af Folketidende sagde ja tak Refas bestyrelsesformand Henrik Høegh, Refa og Lolland Kommunes tilbud om at indgå en varmeaftale med Refa MSK i Sakskøbing om levering af varme til Maribo og omegn.

Varmeværkets bestyrelse havde dog stillet som betingelse, at Lolland Kommune fortolker varmeværkets tre kedeltilladelser sådan, at Maribo Varmeværk må producere varme på fuld kapacitet i den tid, man selv måtte ønske og have behov for det.

Derefter opstillede varmeværket to løsningsscenarier:
Enten venter man på, at Energiklagenævnet afsiger sin kendelse i sagen, eller også indgår parterne en ny leveringsaftale på eksempelvis fire uopsigelige år, og Lolland Kommune bekræfter, at værket kan lave varmen på deres egne kedler.

Men de betingelser er Lolland Kommune ikke med på.
- Det lyder ligetil, men så enkelt er det bare ikke, siger formand for teknik- og miljøudvalget, Leif Utermöhl, i en pressemeddelelse fra kommunen.

- Som lovbestemt myndighed er Lolland Kommunes opgaver i varmeplanlægningen nøje afgrænset, og der er klare regler og bestemmelser for, hvordan de skal løses. Det fremgår af varmeforsyningsloven, og det er uddybet i både projektbekendtgørelse og vejledning. Som kommune agerer vi lokal myndighed på statens vegne, og det skal ske med udgangspunkt i lovgivningen, forklarer han videre.

Varmeforsyning betragtes som kritisk infrastruktur, og der er ufravigelige og klare regler for, hvordan tilladelser skal gives og ændres. Det kræver blandt andet en ansøgning med dokumentation for en række økonomiske forhold, lyder det i pressemeddelelsen fra kommunen.

- I udvalget er vi klar til at tage fat på sagsbehandlingen og i sidste ende til at give en tilladelse til grundlast, hvis Maribo Varmeværk opfylder reglerne og kriterierne for det. Men vi kan ikke gøre det på baggrund af en debat i avisen. Det ville simpelthen ikke være lovligt, forklarer Leif Utermöhl i pressemeddelelsen.

Han pointerer også, at kommunen som varmeplansmyndighed ikke blander sig i forhandlingerne mellem de stridende parter.

- Det er op til de to parter at indgå en aftale. Omvendt kan de selvfølgelig ikke forpligte kommunen til at træffe en bestemt myndighedsafgørelse. Det ville jo svare til, at jeg købte en ny bil og aftalte med forhandleren, at fartgrænsen mellem Maribo og Nakskov skulle hæves, siger Leif Utermöhl.

Overfor Folketidende gentager han en klar opfordring til varmeværket om først og fremmest at få løst problemet og kalder sagen for en af de mest trælse i det sidste års tid.
- Borgerne bliver jo taget som gidsler i det her. Det synes jeg, at man skulle tage hensyn til, og så lade juristeriet køre. Det må jo også være til gavn for forbrugerne, at de får billig varme. Så må man tage retssagen for sig, siger han.

Kommunen understreger, at den ikke har nogen interesse i en strid med Maribo Varmeværk.

- I efteråret blev det foreslået at få en supplerende juridisk vurdering fra en uvildig tredje part, og det bakkede kommunen op om, forklarer direktør i Lolland Kommune, Bjarne Hansen, i pressemeddelelsen.

- Første skridt var at blive enige om opgavens indhold og fordelingen af omkostningerne, men det forslag er blevet afvist af Maribo Varmeværk. Det ærgrer mig, men tilbuddet står fortsat ved magt, så vi kan komme videre i processen, slutter han.