Kontanthjælp er gået i arv for to ud tre

66 procent af kontanthjælpsmodtagere under 30 år har mindst én forælder, der selv har været på kontanthjælp. Det viser ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Avisen.dk.

Martin David Munk er professor ved Institut for Statskunskab på Aalborg Universitet og har i en lang årrække forsket i sociale forhold, herunder social arv og mobiltet. Ifølge ham har børn en stærk tendens til at kopiere forældrenes sociale praksis.

- Hvis du vokser op med forældre, der er på kontanthjælp i en længere periode, er der større risiko for, du selv ender på kontanthjælp. Forældrene har en hverdagspraksis, som gør, at identiteten er at være på kontanthjælp. Hvis det er det normale for forældrene, så bliver det også det normale for den næste generation, forklarer Martin David Munk.

Og for denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere har økonomiske incitamenter ingen effekt i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Der er i stedet brug for længerevarende familieprogrammer, hvis man vil bryde den negative sociale arv, mener Martin David Munk.

- Politikerne tror, at det, der alene rykker ved mennesker, er økonomiske incitamenter, men, vi ved fra videnskaben, at det ikke er sandt. Økonomiske incitamenter har en vis effekt, men den er meget begrænset. For det, der ligger under det økonomiske aspekt, er det sociale. Og du kan ikke tage det, der er inde i folks kroppe, ud af dem. Du kan gå på kurser, du kan få psykologhjælp, men hvis man vil hjælpe folk, så er det en mulitfacetteret indsats, der skal til siger Martin David Munk.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) står bag opgørelsen, som han har lavet til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Det fremgår at 25.209 personer under 30 år på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse har mindst én forælder, der tidligere har modtaget kontanthjælp. Det svarer til 66 procent.

Det er Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, der står bag opgørelsen, som dækker perioden 1991-2017. Det er ikke muligt, at gå længere tilbage i kontanthjælpshistorikken, og derfor kan andelen være langt større, hvis ældre generationer indgik i opgørelsen.

Økonom og direktør i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, anerkender, at økonomiske incitamenter alene ikke er altid er midlet til at få ledige ud på arbejdsmarkedet.

Dog fastholder han, at lave ydelser er nødvendige for at lokke folk i arbejde.

- Vi kan jo se, at den strukturelle ledighed er faldet markant siden 80'erne takket være reformer, der dels har strammet op på rådighedsreglerne på dagpengeområdet og kontanthjælpen, men som også har reduceret ydelsernes størrelse, siger Martin Ågerup.

Han betegner tendensen med, at børn til kontanthjælpsmodtagere selv ender på kontanthjælp, som et dilemma, der er svært at håndtere.

- Vi lever ikke i en perfekt verden. Der vil altid være mennesker, der ender i en ulykkelig og hjerteskærende situation, siger Martin Ågerup.