Annonce
Lokal nyt

Lokal fond lagt ned af ansøgninger

Fonden har støttet renoveringen af Kettinge Mølle. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond har modtaget over 300 ansøgninger efter udmelding om lukning af fonden og udbetaling af hele fondens kapital.

LOLLAND-FALSTER Med negative renteindtægter i banken har Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brand- societets Fond valgt at lukke fonden og udbetale det indestående beløb til gode lokale formål.

Det kunne fonden i midten af november melde ud i blandt andet Folketidende, og det har vist sig at give pote.

- Jeg havde slet ikke forestillet mig, at vi ville komme derhen, hvor vi ville få så mange ansøgninger. Vi plejer at få en halv snes stykker hvert halve år, og det, der skete her, var jo, at det blev jo stort set et ragnarok det hele, fortæller fondens formand, Anders F. Møller, der bor i Maribo, og som med egne ord kunne konstatere, at alle ildsjæle blev vækket med et brag.

- Efter artiklen i Folketidende og vores annoncer i ugeaviserne startede ringeriet bare. Og de ringede og ringede og ringede. Jeg kunne simpelthen ikke nå at håndtere dem, fortæller Anders F. Møller, der i dagene efter annonceringen modtog op mod 200 opkald om dagen med spørgsmål fra ansøgere.

Cirka 400 ansøgningsskemaer er blevet sendt ud, og det er blevet til 309 ansøgninger ved fristen, der udløb 1. december, mod de normalt 10-15 ansøgninger.

Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond har tidligere givet støtte til filmproducent Frank Paulsen fra Bagsværd til kortfilmen "Lolland - sådan", der handler om både lokale historiske begivenheder, men som også besøger landsdelens nutidige erhvervsliv. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Længere behandlingstid

På grund af de mange ansøgninger kan man derfor først en gang i januar til næste år, en måneds tid senere end sædvanligt, melde ud, hvem der har modtaget støtte fra fonden. Alle ansøgere - uanset om de modtager et legat eller får afslag - vil dog blive kontaktet.

- Vi havde ikke fantasi til at forestille os den respons, så hvor vi plejer at vende tilbage i december måned, der må vi lægge os fladt ned og sige, at det kan vi ikke nå i år. Men vi har vendt tilbage til alle inden udgangen af januar, fortæller Anders F. Møller.

- Det er et stort arbejde. Vi kan ikke tilgodese dem allesammen. Og der er rigtig mange, der er relevante. Men vi vil forsøge at fordele det nogenlunde ligeligt i hele det område, hvor fonden har virke, og efter de formål, vi kommer frem til, er de rigtige, fortsætter fondens formand.

Fonden har blandt andet støttet Nykøbing F. Garden, så garden kunne deltage i danmarksmesterskaberne for bygarder i Vejen i 2019. Foto: Arkiv
Artiklen fortsætter efter annoncen

Lukker efter 175 år

Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond har eksisteret i knap 40 år og har årligt udbetalt et mindre antal legater for samlet omkring 100.000 kroner. Fondens kapital stammer fra et brandforsikringsselskab, der blev etableret tilbage i 1846. Denne gang udbetaler fonden de omkring tre millioner kroner, som man har stående på bankbogen, da man ikke længere får nogen gevinst af at have dem stående i banken.

De samlede ansøgte beløb overstiger dog mange gange det beløb, der står til rådighed for fonden.

- Hvis vi lagde alt det sammen, vi har fået ansøgninger om, er det, jeg vil ikke sige, det er et milliardbeløb, men det er et meget stort millionbeløb. Til dem, der har søgt de store beløb, er vi enige om i bestyrelsen, at vi vil ikke sige, at der er tre, der får hver en million. De bliver delt ud, så godt vi nu kan. Vi har ikke helt snakket om det endnu, men efter min overbevisning bliver det største nok i 100.000 kronersklassen, fortæller Anders F. Møller, der også må konstatere, at fonden kommer til at skuffe en del ansøgere enten med afslag eller reducerede legater.

Med de mange ansøgninger vil alle tre millioner også blive udbetalt, hvilket betyder, man i august næste år kan lukke fonden, hvilket reelt for fonden og den tidligere brandkasse bliver slutningen på 175 års virke.

  • Fonden har støttet renoveringen af Kettinge Mølle. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond har tidligere givet støtte til filmproducent Frank Paulsen fra Bagsværd til kortfilmen "Lolland - sådan", der handler om både lokale historiske begivenheder, men som også besøger landsdelens nutidige erhvervsliv. Foto: Jan Knudsen/arkiv
  • Fonden har blandt andet støttet Nykøbing F. Garden, så garden kunne deltage i danmarksmesterskaberne for bygarder i Vejen i 2019. Foto: Arkiv
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år