Annonce
Lokal nyt

Lokale DF’ere banket på plads af hovedbestyrelse

Henning Rasmussen accepterer, at han og to andre utilfredse DF'ere ikke får lov at lave deres egen liste til kommunalvalget. Foto: Jan Knudsen

Der bliver kun én DF-opstillingsliste på Lolland, lyder det fra hovedbestyrelse i Dansk Folkeparti.

Lørdag formiddag blev der arbejdet stærkt i partiapparatet i Dansk Folkeparti. Steen Thomsen, organisationskonsulent i partiet, og partisekretær Poul Lindholm, som begge sidder i hovedbestyrelsen, har meddelt de lollandske partimedlemmer, at der kun bliver én opstillingsliste ved kommunalvalget under Dansk Folkeparti i Lolland Kommune.

Det sker, efter at Folketidende i sin lørdagsudgave kunne fortælle historien om, at de tre nuværende byrådsmedlemmer Eric Steffensen, Erik Kjelgaard og Henning Rasmussen i vrede og skuffelse har dannet deres egen opstillingsliste ved kommunalvalget, fordi de føler sig kuppet ved den lokale partiforenings opstillingsmøde for nogle uger siden. Der de endte nederst på listen.

Valgloven giver nemlig mulighed for flere lister under samme partibogstav - og derfor lød meldingen, at der nu ville blive to lister under Dansk Folkeparti.

- Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra organisationskonsulent Steen Thomsen, der har meddelt dette til de lokale partimedlemmer.

- Selv om man er utilfreds med den placering, man har fået på listen, så skal man acceptere medlemmernes valg. Vi accepterer ikke denne form for autonomi, og i Dansk Folkeparti kan man ikke bare lave sin egen liste, siger Steen Thomsen.

Han anfører, at der i partiets vedtægter står, at der er 98 partiforeninger - en for hver kommune - i landet. Hver partiforening opstiller én liste til kommunalvalget.

- Sådan fungerer medlemsdemokrati, slår han fast.

Valgloven giver mulighed for, at et parti kan opstille flere lister ved kommunalvalg.

- Men det har vi vedtaget i Dansk Folkeparti, at vi ikke gør, så det må partiforeningerne acceptere, slår han fast og tilføjer, at Eric Steffensen, Erik Kjeldgaard og Henning Rasmussen har accepteret meldingen fra DF-toppen.

Det bekræfter Henning Rasmussen.

- Vi må indrette os efter den melding, vi har fået og få det bedste ud af det. Hvis ikke vi gør det, så kommer vi i konflikt med hovedbestyrelsen, og det vil vi ikke, siger Henning Rasmussen.

Det betyder, ifølge Henning Rasmussen, at de tre nuværende byrådsmedlemmer bliver stående på de tre bundpladser på partiets opstillingsliste til kommunalvalget.

Henning Rasmussen vil ikke bruge ordet ”topstyring” om den seneste udvikling, men siger dog:

- Vi er blevet banket på plads og må rette ind - hvis ikke vi vil forlade partiet, siger han.

At det kunne komme på tale, afviser han dog.

- Vi er så meget DF’ere, at jeg ikke tror, at det kommer på tale, siger Henning Rasmussen.

  • Henning Rasmussen accepterer, at han og to andre utilfredse DF'ere ikke får lov at lave deres egen liste til kommunalvalget. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Trafik

Spærret totalt: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Trafik

Spærret totalt: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle