Annonce
Lokal nyt

Lolland-Falster sætter sit præg på Folkemøde Møn

Både Holger Schou Rasmussen og Heino Knudsen kommer til Folkemøde Møn denne weekend. Her er de fotograferet i 2019-udgaven af folkemødet i Stege. Foto: David Arnholm

Fredag og lørdag er der Folkemøde Møn i Stege, og blandt deltagerne i de mange debatter er flere fra Sydhavsøerne.

Fredag og lørdag fyldes hovedgaden og flere af sidegaderne i Stege af boder, scener og et væld af debatter, når Folkemøde Møn løber af stablen.

Folkemødet arrangeres af Forening Folkemøde Møn og fik i januar ny ledelse. Erik Harr kom til som ny formand, og Jette Lykke blev ny projektleder. Sidstnævnte har både været involveret i at arrangere Folkemødet på Bornholm og Madens Folkemøde på Lolland.

To ministre fredag

Og trods corona-usikkerhed er det lykkedes at stable et folkemøde på benene med masser af stande og debatter og med deltagelse af et par ministre.

Fredag er ungedag og byder blandt andet på debat med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theill (S) om folkeskolereformen, og også transportminister Benny Engelbrecht (S) kommer - blandt andet for at tale om nattog gennem Europa.

Folkemødet favner i øvrigt på flere måder Lolland-Falster. Eksempelvis har både Støtteforeningen for Svanevig Hospice og Sosu-skolen i Nykøbing stande, og dertil kommer en række debatter med debattører fra Sydhavsøerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Unge og Folketinget

Fredag er der eksempelvuis debat om unge hjemløse, og her deltager blandt andre Erik Søndergaard, der er forsorgsleder på Saxenhøj, Allan Ruders, der er social- og sundhedsdirektør i Guldborgsund Kommune og Carsten Henningsen, der er forsorgsleder på Sønderskovhjemmet. Debatten modereres i øvrigt af Torben Granfeldt, der har en fortid på Sønderskovhjemmet.

Fredag kan man også høre det lokale folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen (SF) fra Sakskøbing fortælle om at være ung i politik. Ligeledes fredag deltager Iben Krogh, der er folketingskandidat for Venstre på Lolland i en debat om klimaet, og også Louise Lindhagen, der er folketingskandidat for De Konservative, deltager.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) er også på folkemødet både fredag og lørdag og giver sit besyv med i flere debatter. Fredag handler det eksempelvis om lægemangel, mens han om lørdagens skal debattere rekruttering af sygeplejersker, og i en tredje debat drøfter han, hvad idræt kan gøre for udsattes helbred.

Lørdag kan man også høre både Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (G), og Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) i en rundbordssamtale om de centrale temaer i den kommende valgkamp. Begge borgmestre deltager senere samme dag i en debat om "det socialt skæve Danmark", og Holger Schou Rasmussen kan også høres i en debat om, hvad Femern-forbindelsen vil betyde for regionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Masser af debatter

Lørdag er der i det hele taget langt flere debatter end fredag, og man vil blandt andet kunne høre journalisten Thomas Albrektsen, der er fra Lolland, og Jesper Clemmensen fortælle om deres fælles bog "Skibet fra helvede".

Også Mette Vallentin Pedersen (SF), der bor i Nykøbing og er nyt medlem i regionsrådet, tager turen til Stege - hun skal deltage i en debat om lighed i sundhed. Det lokale byråds- og folketingsmedlem Rene Christensen (DF) skal drøfte dagpengesatser og andet beskæftigelsesrelateret, og i en anden debat, hvor også byrådsmedlem Tom Larsen (V) fra Lolland er med, skal han forholde sig til mænds levetid.

Stig Rømer Winther, der er direktør for Femern Belt Development, fortæller om status for tunnelbyggeriet og om de næste skridt, og journalisten Lasse Ellegaard, der har sommerhus på Falster, kan opleves i en debat om Jerusalems historie.

Der er med andre ord nok at opleve, og det fulde program kan findes på Folkemøde Møns hjemmeside.

Hele programmet for folkemødet kan ses HER

  • Både Holger Schou Rasmussen og Heino Knudsen kommer til Folkemøde Møn denne weekend. Her er de fotograferet i 2019-udgaven af folkemødet i Stege. Foto: David Arnholm
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission