Lolland Kommune træder på kloak-bremsen

Lolland Kommune har taget konsekvensen af debatten om kloakering i det åbne land, der ofte koster mere end husene er værd, eller tvinger ejerne til at flytte.
- Vi besluttede onsdag et års midlertidigt stop for kloakering i det åbne land, og går nu i dialog med Miljøministeriet om det hensigtsmæssige i at fastholde nogle krav, som udviklingen er løbet fra. Fraflytning og nedrivning af huse foregår i et tempo, der ikke var forudset, siger formanden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Henrik Høegh (V).

Samtidig drosler Lolland Spildevand A/S med kommunens accept ned for aktiviteterne.

På et bestyrelsesmøde for nylig besluttede spildevandsselskabet at sætte en økonomisk analyse i gang, som skal forhindre at selskabet går konkurs.

I mellemtiden vil Lolland Spildevand koncentrere sig om at nedlægge små renseanlæg, forbinde områderne til de store og velfungerende anlæg, samt separatkloakere.
- Vi har ansvar for miljøet, men miljøgevinsten er større ved at nedlægge dårligt fungerende rensningsanlæg end ved at hamre derudaf for at få kloakeret på Lars Tyndskids mark, hvis husene i mellemtiden er forladt. Det sidste er åbenlyst tåbeligt, mener Henrik Høegh.

Kommunen vil dog forhøre sig i ministeriet om de juridiske og tekniske konsekvenser af et et-årigt stop for kloakering i det åbne land.

Og Henrik Høegh understreger, at de steder, hvor der allerede er gravet, vil blive tilsluttet.

I dag koster det cirka 100.000 kroner pr. ejendom at føre kloak frem, men tilslutningsbidraget dækker kun 35.000 kroner. Resten skal fællesskabet betale.
- Der er områder, hvor en fjerdedel af husene om et år vil stå tomme eller være under fraflytning. Vi håber, at vi kan få nogle ændringer ind i den spildevandsplan, Lolland Kommune skal udarbejde til den tid, siger Henrik Høegh.