Annonce
Lokal nyt

Lytter til råd og gør madservice mere fleksibel

Fremover - hvis byrådet godkender den nye kvalitetsstandard - kan ældremaden afbestilles for en dag eller en weekend med to dages varsel. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Guldborgsunds nye kvalitetsstandard for hjemmehjælp er på vej til endelig godkendelse af byrådet. Ældrerådet har flere kritikpunkter

GULDBORGSUND Ældre, der skal på weekend, kommer i fremtiden i højere grad til at slippe for at betale for mad, de ikke spiser.

Det sker, når byrådet forventeligt godkender den nye kvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp, madservice og rehabiliteringsforløb på sit kommende møde.

Som det er nu, kan ældre, der får mad fra Fælleskøkkenet, ikke afbestille deres døgnforplejning for mindre end syv dage ad gangen.

Det er et urimeligt krav, mener Guldborgsund Ældreråd, og politikerne i social-, sundheds- og omsorgsudvalget giver rådet ret.

Efter ældrerådets høringssvar bliver kvalitetsstandarden på dette område derfor nu ændret, så de ældre med to dages varsel kan afbestille maden, når de skal på ferie, weekendtur, enkeltdagsbesøg hos familien eller lignende.

- Vi har lyttet og er enige i, at syv dage er i overkanten. Folk skal jo ikke betale for mad, de ikke får glæde af, siger formand for social-, sundheds- og omsorgsudvalget Bo Abildgaard (S).

En del af ældrerådets øvrige kritikpunkter kommer politikerne til gengæld ikke i møde.

Det gælder blandt andet ønsket om, at kommunen stiller ens mikrobølgeovne til rådighed for de ældre kunder hos Fælleskøkkenet, så det bliver nemmere for hjemmehjælperen at betjene ovnen og tilberede maden korrekt.

- Vi har dygtigt personale, og det er deres ledelses ansvar, at de kan betjene de forskellige typer af ovne, som de ældre har. Og at det ikke tidsmæssigt går ud over de andre opgaver, der skal løses hos de ældre. Så vi kommer ikke til at stille ens ovne til rådighed, fastslår Bo Abildgaard.

Ældrerådet efterlyser også, at kvalitetsstandarden formuleres, så det fremgår tydeligere, at rengøring i de ældres hjem ikke kun handler om støvsugning.

- Man kan altså ikke komme om bag et toilet og gøre rørene rene med en robotstøvsuger, indvender ældrerådsformand Doris Hartmeyer.

Det er Bo Abildgaard enig i, og han henviser til, at kvalitetsstandarden allerede beskriver flere andre typer af rengøring, så ældrerådet skal ikke være bekymret på det punkt.

Ældrerådet stiller i sit høringssvar også krav om, at ældre tilbydes bad hver uge, og at de kan få vasket mere end to maskiner tøj hver 14. dag, hvis de har behov for det. Men her løber rådet en åben dør ind, lyder det fra formanden.

- Begge dele er allerede gældende. Standarden for bad er en gang om ugen. Derudover kan man kan få bad oftere efter en individuel vurdering, hvis der er behov for det. Det samme gælder vasketøjet, hvor den enkeltes behov vurderes løbende, og der bliver vasket oftere, når det er nødvendigt, for eksempel af hygiejniske hensyn, siger Bo Abildgaard.

Læs også artiklen: Bekymret for at ensomhed overses

Guldborgsund Kommunes serviceniveau for personlig pleje og praktisk hjælp har bund i servicelovens paragraf 83 og skal til eftersyn hvert år.
Kvalitetsstandarden dækker blandt andet personlig hygiejne, mad og drikke, madservice i egen bolig, madservice i plejebolig/plejehjem, håndtering af brændsel, tøjvask, rengøring, hovedrengøring, anskaffe dagligvarer, sætte dagligvarer på plads, kontrol af fødevarer, rehabiliteringsforløb og aflastning af pårørende til demente.
I dette års revidering af kvalitetsstandarden er der ifølge kommunen primært lagt vægt på at gøre den så letlæselig og kortfattet som muligt.
Den samlede kvalitetsstandard kan læses på Guldborgsund Kommunes hjemmeside, og den nye version er på dagsordenen ved næste byrådsmøde.

  • Fremover - hvis byrådet godkender den nye kvalitetsstandard - kan ældremaden afbestilles for en dag eller en weekend med to dages varsel. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission