Manglende ansøgninger er et samfundsproblem

GULDBORGSUND Tirsdag blev det afsløret, hvor mange kvote to-ansøgninger, Professionshøjskolen Absalon har fået til deres uddannelser til det kommende indtag. Og tallene afslørede, at der er et meget stort fald i antallet af ansøgninger til de videregående uddannelser i forhold til sidste år. Lokalt er der tale om et fald på 39 procent på sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing, 15 procent på socialrådgiveruddannelsen og 13 procent på pædagoguddannelsen i Nykøbing. Folkeskolelærere bliver lokalt uddannet i Vordingborg, og her er faldet på 22 procent.

Specielt for uddannelserne til sygeplejerske og lærer har der de seneste år været meget fokus på dårligt arbejdsmiljø og ringe lønninger. Derfor kan spørgsmålet være, om de faglige organisationer været med til at tale fagene så langt ned, at det påvirker de unges lyst til at søge uddannelserne til eksempelvis sygeplejerske og lærer.

- Vi har gjort, hvad vi kunne for at italesættelse vores hæslige arbejdsforhold og lønefterslæb, siger kredsformanden for Dansk Sygeplejeråd Sjælland, Anne Marie Sommer Hansen.

- Vi har ikke talt faget ned. men der er nogen på den anden side af forhandlingsbordet, som ikke har lyttet til os og ikke har medvirket til at løfte faget, siger hun.

Den spontane kommentar fra formanden for Lolland-Falsters Lærerforening, Birger H. Petersen, er:

- Det er endnu et søm til vores ligkiste. Men folkeskolen er heller ikke de seneste år talt op som en attraktiv arbejdsplads.

- En prognose fra sidste år viste, at vi på landsplan vil mangle cirka 13.000 folkeskolelærere i 2030, hvis ikke flere vælger uddannelsen. Og med så stort et fald er det et skridt i den forkerte retning, siger han, når der samtidig tænkes på, at de lokale skoler specielt på Lolland ligger helt i top med antal ansatte uden en læreruddannelse.

Formanden mener dog også, at man er på rette vej på nogle parametre.

- Vi er i samarbejde med både professionshøjskolerne og Kommunernes Landsforening om at forbedre uddannelsen, så der bliver en bedre sammenhæng mellem uddannelsen og jobbet på skolerne. Vi skulle blandt andet meget gerne af med det store frafald fra uddannelsen og frafaldet af uddannede lærere ude på skolerne. men det er et langt, sejt træk.

Læs også artiklen: "Stort fald i ansøgninger til uddannelser bekymrer"

Ligesom hos Dansk Sygeplejeråd mener Birger H. Petersen, at det ikke blot er et lokalt problem, men et samfundsproblem, at færre har vaglt læreruddannelsen og de øvrige velfærdsuddannelser.

- Det er ikke et problem, vi kan løse på de enkelte uddannelser, arbejdspladser eller i de faglige organisationer, siger formanden for de lokale skolelærere.

Og han får støtte af Guldborgsund Kommunes borgmester Simon Hansen (S):

- Der skal et fælles løft fra regering, Kommunernes Landsforening og de faglige organisationer til for at gøre uddannelserne mere attraktive, siger borgmesteren.

- Vi mangler simpelthen et svar på, hvordan vi løser udfordringen omkring rekruttering - både til uddannelserne, men også til stillingerne.

- Det handler om bedre løn og bedre arbejdsforhold, som naturligvis betyder flere penge fra centralt hold til hele sektoren, tilføjer Guldborgsund-borgmesteren.

Både fra borgmesteren, sygeplejerådet og lærerforeningen håbes på en større skare af ansøgninger, når kvote et-ansøgningerne begynder at tikke ind midt på sommeren. En coronapandemi, små årgange og måske unges øget lyst til et sabbatår efter corona kan have haft en indflydelse på ansøgningen via kvote to.

Fristen for kvote et-ansøgninger er i starten af juli. Her er det udelukkende karakterer, som tæller, mens anden uddannelse og erhvervserfaring tæller med i kvote to.