Annonce
Lokal nyt

Nu vender børn og politi tilbage til skolevejene

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

I næste uge begynder et nyt skoleår på mange skoler. Det betyder nye, unge trafikanter på vejene. Politiet holder ekstra øje med færdslen.

På mandag ringer det ind til et nyt skoleår over det meste af landet. Det gælder også for folkeskolerne i Lolland og Guldborgsund kommuner.

Dermed vil der atter være masser af aktivitet på vejene omkring de lokale skoler, og nok især om morgenen.
Men udover elever og forældre vil politiet også være til stede ved skolerne for at holde øje med færdslen på skolevejene, så både små og store elever kan komme trygt og sikkert frem.

Og betjentene vil ikke tøve med at uddele bøder, hvis loven bliver overtrådt, fastslås det i en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Politiets erfaringer viser desværre, at mange bilister ofte har så travlt med at bringe deres egne børn sikkert til skole, at de glemmer at vise hensyn over for andres børn, der cykler eller går på vej til skole.

- Der er desuden en del forældre, der glemmer at spænde deres børn fast i sikkerhedssele eller autostol, ligesom de ofte også selv glemmer at bruge sikkerhedsselen.

- Samtidig er der indimellem forældre, der skaber kaos og utryghed ved at parkere uhensigtsmæssigt og ulovligt, når de sætter deres børn af ved skolerne, og mange trafikanter respekterer ikke skolepatruljernes arbejde, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne opfordre alle trafikanter til at optræde ekstra hensynsfuldt og opmærksomt specielt i de kommende uger, hvor det for mange af de mindste er første gang, de skal færdes i trafikken.

- Egentlig drejer det sig måske bare om at komme ud af døren 10 minutter før, man plejer, så der er god tid til at aflevere sit barn uden at glemme hverken sikkerhedsseler eller færdselsreglerne, siger politiinspektør Tom Trude i pressemeddelelsen.

Politiet har også oplistet 10 gode trafikråd til forældre med mindre skolebørn:

1. Øvelse gør mester. Det er ikke nok at tale om sikker trafik, der skal øvelse til. Træn derfor ruten til skolen sammen rigtig mange gange, så sikrer du, at de gode vaner sidder ’fast’ hos barnet – også når han/hun engang skal tage vejen alene. Tal også om, hvad I skal huske at kigge efter og passe på.

2. Vælg den sikreste rute til skolen, ikke den hurtigste. En sikker rute er eksempelvis via gang- og stisystemer, gangbroer og -tunneller og lyssignaler, dér hvor I skal krydse vejen.

3. Er det svært at få tid til at cykle eller gå sammen til skole hver dag, så kan I med fordel vælge en ugentlig gå- eller cykledag. Det giver både motion og god træning i trafikken for dit barn.

4. Har I meget langt til skole, kan I eventuelt parkere bilen et stykke væk fra skolen og gå det sidste stykke vej sammen, så dit barn får erfaringer med at gå i trafikken.

5. Lær dit barn de basale regler i trafikken. For eksempel: Stop ved rødt lys og ved kantstenen, se dig for til begge sider, gå kun over vejen på sikre steder, hvor man kan orientere sig ordentligt mv.

6. Hvis I cykler sammen, så husk hjelmen, og lær dit barn at give tegn til stop og tegn for at dreje, så de andre trafikanter kender jeres intentioner.

7. Gå ned i knæ og se trafikken med dit barns øjne, for børn har ikke det samme overblik, som du har.

8. Husk at du er rollemodel for dit barn – han/hun ser i høj grad på, hvad du gør, og ikke hvad du siger. Hvis du ikke selv bruger cykelhjelm og ofte går over for rødt, så er det svært for dit barn at forstå, at han/hun skal opføre sig anderledes.

9. Tjek eventuelt om skolen har en trafikpolitik, som handler om skolens regler og indsatser på området.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission