Annonce
Lokal nyt

Pendlertalsmand tvivler på flere siddepladser

Pendlertalsmand Henrik Larsen pendler dagligt mellem hjemmet i Nykøbing og arbejdspladsen på DTU i Lyngby. Foto: Claus Hansen

Der loves flere tog og flere siddepladser i togene, men den lokale pendlertalsmand forudser i stedet propfyldte tog.

På Christiansborg er man blevet enige om rammerne for en ny 10-årig trafikkontrakt mellem DSB og staten. Aftalen indeholder blandt andet et løfte om flere togafgange og flere siddepladser.

- Det vil jeg se før jeg tror det, siger formanden for pendlerne på Lolland-Falster Henrik Larsen.

Der er ikke i aftalen midler til indkøb af mere materiel, men forbedringerne er baseret på effektiviseringer i DSB udtalte Transportminister Magnus Heunicke tirsdag.

Den lokale pendlertalsmand pointerer at aftalen som sådan ser fin ud.
- Men vi ved i realiteten ikke hvad den eksakt kommer til at betyde for kapaciteten på Sydbanen, siger Henrik Larsen.

Aftalen kommer samtidigt med, at pendlerne kæmper for at få en køreplan fra 2016 til 2019 til at hænge sammen. I de år skal der forgå store byggeprojekter på strækningen på Sydbanen inden en opgradering står færdig i 2019, hvor Sydbanen skal til at køre ny rute, som kommer til at gå via Køge.

Samtidigt med de mange byggerier på banen og bygning af ny Storstrømsbro, som kommer til at betyde lukninger af strækninger i perioder, længere rejsetider og lange perioder med togbusser, vil DSB i den fireårige periode have de gennemgående tog morgen og aften mellem Nykøbing og København til at lave et ekstra stop i Roskilde, hvor der er mange pendlere til og fra København.

- I forvejen er togene mere end fyldte, så det vil betyde mere end overfyldte tog, siger Henrik Larsen. Allerede når togene om eftermiddagen kører sydpå, er der som regel ikke flere ledige ståpladser, når toget har forladt Tåstrup. Om fredagen er det helt galt. Her kører der på eftermiddagsafgange færre togsæt pr afgang, hvor der oven i købet er flere rejsende i forbindelse med weekendens begyndelse, fortæller pendlertalsmanden.

I den nye aftale bliver definitionen af, hvornår et fjern- eller regionaltog er forsinket, ændres, så et tog fremover kun er rettidigt op til tre minutter efter planlagt afgang mod tidligere op til seks minutter. Det vil udløse ekstra kompensation til de rejesende.
- Men vi vil hellere have tog til tiden og et sæde at sidde i, slår pendlertalsmanden fast.

FAKTA: Her indholdet i den nye DSB-kontrakt

Regering er tirsdag aften nået til enighed med Enhedslisten og SF om rammerne for en ny 10-årig trafikkontrakt mellem DSB og staten.
Her kan du se de væsentligste punkter i aftalen:
* DSB modtager over kontraktperioden 41,4 milliarder kroner fra staten. De første seks år ligger beløbet nogenlunde stabilt omkring 4,2-4,3 milliarder kroner, men fra 2021 falder og ender i 2024 på 3,9 milliarder kroner.
* Der skal køre flere tog, så omfanget af fjern- og regionaltogstrafikken frem til 2021 stiger med 10 procent. Samtidig skal antallet af sidepladser øges, så antallet af såkaldte "pladskilometre" stiger 25 procent.
* Definitionen af, hvornår et fjern- eller regionaltog er forsinket, ændres, så et tog fremover kun er rettidigt op til tre minutter efter planlagt afgang mod tidligere op til seks minutter.
* Kundetilfredsheden skal stige over kontraktperioden. Falder den skal DSB aflevere en redegørelse til Transportministeriet.
* Handicappede skal fremover kunne få assistance på deres togrejse, hvis de henvender sig 24 timer før afgang mod tidligere 48 timer. Grænsen ønskes hurtigst muligt sænket til 12 timer og på sigt helt ned til to timer.
* Der udbydes ikke nogen nye strækninger til private aktører.
* DSB skal i kontraktperioden påbegynde anskaffelsen af nye el-tog. De finansieres gennem statsgaranterede lån.
* Aftalen kan annulleres, hvis DSB de første fem år ikke leverer tilfredsstillende rettidighed og effektivitet.

Kilde: Transportministeriet
/ritzau/

  • Pendlertalsmand Henrik Larsen pendler dagligt mellem hjemmet i Nykøbing og arbejdspladsen på DTU i Lyngby. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde