Annonce
Lokal nyt

Politiet dropper sag mod fyret kommunaldirektør

Claus Thykjær var ansat som kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune fra 2012 til 2016, hvor han blev ansat i Greve kommune. Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen

Tidligere kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune slipper for retssag i forbindelse med sag i Greve Kommune.

Midt-og Vestsjællands Politi rejser ikke en sigtelse mod den fyrede kommunaldirektør i Greve Kommune Claus Thykjær. Politiet har de seneste måneder efterforsket en sag om sjusk med brug af kommunens kreditkort og har ikke fundet grundlag for at rejse en sigtelse. Det skriver mediet NB-Kommune.

I juni i år blev Claus Thykjær fyret - under stor mediebevågenhed - som kommunaldirektør i Greve Kommune. Den 23. december skriver han på LinkedIn:

"Jeg har i dag modtaget besked fra politiet om, at man fra deres side ikke gør noget ved politianmeldelsen af mig. Politiet vurderer, at der ikke er begået noget strafbart, og således slutter min ‘sag’, før den nåede at blive en sag."

I forsommeren 2021 fik Claus Thykjær en hård medfart af DR samt af en række fremtrædende medlemmer af kommunalbestyrelsen i Greve syd for København. DR havde dokumenteret, at Claus Thykjær som kommunaldirektør i en lang række tilfælde havde brugt sit kommunale kreditkort til private indkøb. Det førte til en masse debat i byrådet, i medierne og mundede ud i, at Claus Thykjær blev fyret.

På LinkedIn beskriver Claus Thykjær nu her i december forløbet sådan her:

"Min sag, der stammer tilbage fra 2019 og tidligere, har intet at gøre med, at jeg har beriget mig for kommunens penge, sådan som det af nogle bliver udlagt. Jeg har fejlagtigt i korte perioder taget fejl af mit eget og kommunens kort. Kort, der var samme farve, fra samme bank og havde samme pinkode."

"Her har jeg købt private ting, men jeg har også flere gange sat private penge ind på kommunens kort, for eksempel når jeg har returneret private indkøb. Alle beløb er blevet opdaget, afregnet og håndteret. Det er naturligvis forkert af mig ikke at have styr på kortene, hvilket jeg drog konsekvensen af, da jeg i 2019 fik ændret procedurerne for brug af kommunens kort og hele bilagshåndteringen."

"Jeg er på alle måder oprigtig ked af fejlene fra min side og har lært meget om, hvad jeg ikke skal gøre fremadrettet."

Under hele forløbet med Claus Thykjærs sag har den nu genvalgte borgmester i Greve Pernille Beckmann (V) været under stort pres fra især den socialdemokratiske opposition i kommunalbestyrelsen i Greve, skriver NB-Kommune.

I Claus Thykjærs udlægning var Greves kommunalbestyrelse i sin håndtering af sagen på ingen måde koldblodig nok. Han skriver på LinkedIn:

"I sagens forløb har kommunen fået adskillige juridiske vurderinger, der alle understøtter min udlægning af sagen. Det ændrer naturligvis ikke ved, at man politisk alligevel kan vælge at træffe de beslutninger, der blev taget. Dette er - som jeg tidligere har sagt - en risiko ved at være ansat i et politisk styret system. En risiko, der er indregnet i min aflønning."

"Dog er jeg oprigtig ked af, at man i Greve byråd med henvisning til pres fra sociale medier og ‘for at være på den sikre side’, valgte at politianmelde mig. Det har sat mit liv på standby og forlænget sagen unødigt i forhold til den aftale, jeg allerede havde indgået med Greve Kommune."

Fra juli 2012 til februar 2016 var Claus Thykjær kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune.

Læs også artiklen: Guldborgsund gransker tidligere chefs udgifter

  • Claus Thykjær var ansat som kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune fra 2012 til 2016, hvor han blev ansat i Greve kommune. Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år