Der advares mod glatte veje på udsatte steder på både Lolland, Falster og Sydsjælland torsdag morgen.
Hvis man skal ud at køre torsdag morgen og bevæger sig rundt på vejene i Guldborgsund Kommune eller på Sydsjælland, er det klogt at være ekstra opmærksom og køre forsigtigt, da der kan være glat flere steder.
Vejdirektoratet advarer således om glatte veje på udsatte steder i Guldborgsund Kommune, og på dele af Sydsjælland meldes der også om glatte veje. Det er dog primært nord for Næstved, at der ifølge politiet er problemer. Saltning er dog igang.
I Lolland Kommune meldes der ligeledes om glat føre på udsatte steder på stier og mindre veje.