Teknikere og brandvæsen måtte tilkaldes, da rotte havde banet sig vej ind til strømførende teknik ved tunnel.
Natten til søndag blev Lolland-Falster Brandvæsens indsatsleder kaldt en tur til Guldborgsundtunnelens teknikhus på Froensevej på Falster.
- Aldrig har jeg set så stor en rotte, siger Jesper Atkinson Pedersen om den natlige indsats.
Rotten var krøbet ind i teknikhuset, og det skulle den aldrig have gjort: Nu var den godt og vel stegt, og samtidig havde den skabt ravage, som teknikere nu skulle afhjælpe.
I den forbindelse blev brandmanden tilkaldt for at skabe sikkerhed for, at rotten ikke også havde forårsaget en ulmende brand andre steder i teknikhuset.