Skidt karakter til gymnasium

Blandt 134 gymnasier i Danmark skal man helt ned på en 125. plads for at finde Nykøbing Katedralskole, når man måler på skolernes evne til at løfte deres elever fagligt.

Det viser en ny undersøgelse, som organisationen Dansk Erhverv netop har offentliggjort.

Mens nogle gymnasier formår at løfte elevernes faglige niveau over det forventede i forhold til de unges udgangspunkt, scorer Katedralskolen nær bunden i målingen af den effekt, som skolens undervisning bibringer eleverne på deres skriftlige eksamenskarakterer.

Men det er undersøgelsen fra Dansk Erhverv snarere end det lokale gymnasium, der er problemet, mener rektor Kirsten Danving.

- Det er en meget ensidig måling, som kun er baseret på de skriftlige karakterer. Det giver ikke et ordentligt billede, for hos os klarer vi os generelt bedre på de mundtlige karakterer, siger Kirsten Danving med henvisning til, at Ministeriet for Børn og Undervisning laver en tilsvarende men mere detaljeret måling, hvor Katedralskoen klarer sig bedre.

I Dansk Erhvervs måling ligger Nykøbing Katedralskolen med en negativ effekt i årene 2011-2013 på -0,42, mens ministeriets måling lander skolen på et heller ikke særligt prangende -0,1 for samme periode.

- Man skal tage Dansk Erhvervs tal med et gran salt. Det er for eksempel også tydeligt, når man ser, at Katedralskolen ligger i bunden af målingen sammen med gymnasier som Næstved, Ørestad og Rungsted, som plejer at klare sig vældig godt i sådanne målinger. Der er åbenlyst noget skævvredet, mener Kirsten Danving.

Når det er sagt, anerkender Kirsten Danving dog, at der er grund til opmærksomhed på skolens indsats for at skubbe eleverne i en positiv retning.

- Vi er allerede i gang med mange udviklingstiltag. For eksempel sætter vi nu flere lærerkræfter end tidligere af til at hjælpe eleverne godt i gang med større opgaver. Vi skal være tættere på eleverne og hurtigere til at hjælpe dem, når de har behovet, fortæller Kirsten Danving.

Dansk Erhvervs undersøgelse følges op med et forslag om, at de gymnasier, der gør det godt i organisationens måling, skal honoreres for det via et særligt fagligt taxameter, som skal virke som en gulerod for gymnasierne. De skal have flere penge, når de løfter eleverne til højere karakterer, mener Dansk Erhverv.

Den idé støttes ifølge Ritzau og Jyllandsposten af De Konservatives politiske ordfører, Lene Espersen, mens undervisningsminister Christine Antorini ikke mener, at gymnasierne skal have penge ud fra, hvor gode de er til at løfte elevernes faglighed.

Det er heller ikke en model Kirsten Danving ønsker på grundlag af Dansk Erhvervs rangordning af skolerne.

- Jeg vil ikke udelukke, at der kan være fornuft i en anden form for taksameterordning, men ikke på dette grundlag. Vi skal have korrekte målinger at arbejde med, hvilket jeg ved, at Rektorforening regner på i øjeblikket.
- Det, man kan bruge denne måling til, er en god debat om skolernes arbejde. Og sådan en hilser jeg altid velkommen, siger Kirsten Danving.

Hun håber, at elever og forældre vil læse Dansk Erhvervs måling med forbehold.
- Man skal hellere fokusere på, om det gymnasium man går på eller skal til at gå på, har elever, der trives godt. Og om der er fokus på udvikling af skolens arbejde, mener rektoren.