Kjolemærket Margot, der forhandles hos Madame Butterfly i Nygade, Nykøbing F., samler ind til fødselsdagshjælp.
For at gøre opmærksom på, at der findes en forening - Fødselsdagshjælpen, der hjælper med at fejre børn på deres fødselsdag, og for at samle ind til samme formål, har kjolefirmaet Margot specialdesignet en fantastisk cup cake-kjole.
- At bakke op om fødselsdagspakker til børn i udfordrede familier i Danmark føles naturligt og rigtigt, udtaler Margot.
Madame Butterfly i Nygade, Nykøbing F., der forhandler mærket, bakker også op om projektet.
- Lørdag 4. maj kl. 13 holder jeg et cup-cake arrangement i butikken med cacao og cupcakes, hvor vi vil samle penge ind til Fødselsdagshjælpen. Den flotte cupcake kjole kan også købes i butikken denne dag, fortæller indehaver Henriette Henriette Rohrbeck, der ser frem til at hygge om gamle, som nye kunder.