OPDATERET MED FLERE BILLEDER: Folk flokkes for at komme til markedet, som for alvor åbnede fredag. Se billeder fra fredagen her.
Køen af biler, der skulle til Døllefjelde-Musse Marked var som vanligt alenlang, da årets marked fredag for alvor åbnede i fuldt omfang.
Allerede først på formiddagen var der lang kø, og ved 12.30-tiden strakte køen på Sakskøbingvej sig næsten helt ned til lyskrydset ved Herritslev.
Inde på markedspladsen var der også masser af mennesker, og selvom det var overskyet og blæsende, så virkede det ikke til at have den store indflydelse på markedsgæsternes lyst til at se sig omkring.
I løbet af fredagen kan man udover de mange markedsstande opleve musikalsk underholdning fra blandt andre Erik Grip, Jørgen de Mylius, Jimilian, Blak og We Are The 90's.
Du kan se hele programmet på markedets egen hjemmeside. KLIK HER.
Du kan se flere billeder fra pladsen ved at klikke på billedet herover.