Annonce
Lokal nyt

- Til sidst er man bare magtesløs

I går, torsdag, lidt over middag pakkede brandvæsenet sammen ved branden i halmladen ved Godsted. Der blev dagen igennem dog fortsat holdt øje med, at den ikke spredte sig. Foto: Claus Hansen

Onsdag aften mistede landmand omkring 1.000 bigballer i en af de tre halmbrande samme aften.

SYDLOLLAND - Det er drønirriterinde, at der er nogen, der kører rundt og brænder sådan noget af, fortæller Jens Aage Bring, der onsdag aften mistede sin halmlade ved Godsted til brand, hvor 450 bigballer lå opbevaret.

For Anders Høegh blev det også en hektisk aften og nat, da han mistede omkring 1.000 bigballer i branden på Bursøvej.

- Det var en voldsom oplevelse. Jeg kørte derop i min bil, da jeg var blevet alarmeret af nogle naboer. På det tidspunkt var der kun ild i en ti rækker af halmen. Der sagde indsatslederen, at vi skulle bruge en teleskoplæsser til at dele halmstakken, så det ikke brændte alt sammen, fortæller han.

Efter at have været hjemme og hente en teleskoplæsser var der kommet godt ild i halmstakken.

- Da jeg var kommet derop, snakkede vi lidt frem og tilbage om, hvordan vi skulle gøre det. Idet vi holdte cirka midt på stakken, og vi skulle til at gå i gang, kunne vi se på modsatte side, at der havade ilden allerede fat. De stod med brandsprøjterne og prøvede at slukke på det, og vi snakkede om, hvor langt vi skulle køre halmen væk, for at det var i sikkerhed. Mens vi lagde en plan for det, begyndte det at ryge ud af halmstakken, hvor vi stod. Der blev vi lidt nervøse, både brandfolkene og jeg, så vi skyndte os i sikkerhed, fortæller Anders Høegh.

Anders Høegh var ejer af den store halmstak på Bursøvej mellem Holeby og Maribo, der var den første af de tre brande onsdag aften. Her mistede han 1.000 bigballer med halm. Foto: Claus Hansen

Mange kræfter på spil

Der blev derfor ikke gjort noget ved den store halmstak.

- Planen var, at vi ville have delt stakken, så ikke det hele brændte, men det gik altså bare stærkt, da ilden først fik fat. Når man står ved siden af sådan en stor brand, så er man godt nok den lille. Man står og kigger, og tænker man kan gøre sådan og sådan, men til sidst er man bare magtesløs. Det er skræmmende så mange kræfter, der er på spil, fortæller Anders Høegh.

Efter den begivenhedsrige aften vendte han tilbage til gården efter midnat.

- Jeg kom hjem og snakkede med min kone. Men man kunne ikke rigtigt falde ned. Det var ikke meget, vi fik sovet i nat. Man kunne ikke rigtigt falde ned ovenpå det. Jeg ved ikke om det var adrenalin, men i hvert fald falder man ikke lige til ro ovenpå sådan en oplevelse, fortæller Anders Høegh, der i øvrigt havde fødselsdag om onsdagen.

- Så det blev en lidt kedelig afslutning, fortæller han.

Efter brandene onsdag aften håber Anders Høegh, at politiet får fanget de ansvarlige.

- Der er jo ikke ret meget tvivl om, at den må være påsat. Det virker meget mistænkeligt, at der er tre brande, der kan starte på samme nat lige rundt om os. Det mest skræmmende er, at de har brændt laden af deromme i Godsted, hvor det er så tæt på et hus. Hvor vores halmstak stod, var der jo ingen fare på færde for nogen. Den stod jo meget forsvarligt i fred og ro. Og at der så brænder en ladebygning bagefter med beboelse op ad. Det ryster mig. Det er meget sørgeligt, at der er nogen, der har sådan nogle lyster, fortæller han.

Brandvæsenet havde fortsat en tankvogn på stedet for at holde øje med den brændende halmlade. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Pakkede sammen igen

I Godsted, hvor et stråtækt hus var nabo til branden, kunne brandvæsenet i går torsdag ved middagstid så småt begynde at pakke sammen.

- Vi er her jo for at beskytte hans hus, men branden er ved at være langt nede, fortalte indsatsleder Bo Andersen, der holdte øje med branden ved Godsted.

- Han har ellers været smaddersød til at lave kaffe og morgenmad til os, fortsætter han.

Der bliver nu holdt et ekstra vågent øje på halmen, fortæller Anders Høegh.

- Vi holder i hvert fald godt øje med, om der er nogle mistænkelige, der kører rundt. Det gør alle, tror jeg, fortæller han.

Der er umiddelbart intet nyt i politiets efterforskning af hverken de tre nye brande eller dem, der fandt sted for knap to uger siden, fortæller efterforskningsleder hos lokalpolitiet i Nykøbing, politikommisær Bo von Würden. Han opfordrer dog alle, der måtte have set noget mistænkeligt i forbindelse med brandene, til at kontakte politiet.

Den første alarm onsdag aften kom klokken 21.18, hvor der blev meldt om brand i en halmstak på Bursøvej mellem Holeby og Maribo. Klokken 21.35 kom næste melding fra Godsted. Klokken 23.31 kom så en tredje brand på Vensløkkevej i Holeby, hvor der var ild i en nedlagt gård.

Brandvæsenet havde fortsat en tankvogn på stedet for at holde øje med den brændende halmlade. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
  • I går, torsdag, lidt over middag pakkede brandvæsenet sammen ved branden i halmladen ved Godsted. Der blev dagen igennem dog fortsat holdt øje med, at den ikke spredte sig. Foto: Claus Hansen
  • Anders Høegh var ejer af den store halmstak på Bursøvej mellem Holeby og Maribo, der var den første af de tre brande onsdag aften. Her mistede han 1.000 bigballer med halm. Foto: Claus Hansen
  • Brandvæsenet havde fortsat en tankvogn på stedet for at holde øje med den brændende halmlade. Foto: Claus Hansen
  • Brandvæsenet havde fortsat en tankvogn på stedet for at holde øje med den brændende halmlade. Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde