Annonce
Lokal nyt

Turbo på det tredje vaccinestik

Klar til vaccinationer. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Region Sjælland øger kapaciteten, så 160.000 borgere om ugen kan revaccineres.

LOLLAND-FALSTER Antallet af bekræftede corona-smittede har de seneste dage ligget et godt stykke højere end normalt. Det skyldes blandt andet den nye omikron-variant, og derfor har sundhedsmyndighederne besluttet at sætte turbo på vaccination og ikke mindst revaccinationen af de danskere, der allerede har fået to stik.

Foreløbige data tyder nemlig på, at det tredje stik giver en øget immunitet - også overfor omikron.

Derfor fremrykkes revaccinationen, altså det tredje stik, med en måned, så alle danskere over 40 år fra og med i dag, mandag, kan bestille tid til revaccination.

Det kræver dog, at regionerne er klar til at håndtere opgaven, og i en pressemeddelelse, som blev sendt ud søndag aften, oplyser Region Sjælland, at man i løbet af de kommende dage forøger kapaciteten, så der løbende lægges tusindvis af ledige vaccinationstider ud - og i løbet af ugen forventer regionen, at man kan vaccinere op til 160.000 borgere om ugen.

Den ekstra kapacitet kommer blandt andet takket være samarbejder med 154 praktiserende læger, kommuner, private aktører og en hel række andre partnere, skriver Region Sjælland.

- Som de nationale myndigheder har understreget, er smittetrykket bekymrende højt, og også i Region Sjælland vil vi gøre alt, hvad der er muligt, for at få epidemien under kontrol. Jeg kan kun opfordre borgerne til at gøre brug af de vaccinationsmuligheder, vi tilbyder, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) i pressemeddelelsen.

- Vi står over for en kæmpe samfundsopgave, som vi kun kan løse i samarbejde med alle gode kræfter. Tak til alle, der med meget kort varsel har meldt sig klar til at yde en ekstraordinær indsats til gavn for borgerne, lyder det fra Heino Knudsen.

Region Sjælland opfordrer til, at man booker en tid i forvejen i stedet for at møde op uden tidsbestilling. Man skal dog være forberedt på at væbne sig med tålmodighed, i hvert fald her i starten. Da Folketidende ved 09.30-tiden mandag tjekkede hjemmesiden vacciner.dk, hvor man kan bestille tid, var den estimerede ventetid på mere end en time, og der var cirka 115.000 andre foran i køen.

Man kan finde flere oplysninger om vaccinationsprocessen på Region Sjællands hjemmeside.

Søndag var antallet af bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage på 350 i Lolland Kommune og 257 i Guldborgsund Kommune ifølge Statens Serum Institut.

  • Klar til vaccinationer. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission