Annonce
Lokal nyt

Udebliver fra plejebesøg hos ægtepar

Foto: Claus Hansen

Inge Larsen er mere end godt træt af Pleje Plus.

- Pleje Plus skulle have chancen for at vise sit værd, men nu er vores tålmodighed opbrugt. Vi er skiftet til den kommunale hjemmepleje.

Sådan lyder det fra 75-årige Inge Larsen, der bor sammen med sin handicappede mand, 88-årige Christian Larsen, på Tornskadevej.

Inden det private firma Pleje Plus 1. juni sidste år tog over, fik parret både gjort rent og personlig pleje til Inge Larsens mand af det private firma Lev Vel.

- Der var styr på tingene, og det var alle tiders. Men efter Pleje Plus har taget over, så er der flere ting, som vi synes ikke er i orden, fortæller Inge Larsen.

Parret er blevet visiteret til at få gjort rent i en halv time hver tredje uge.

- 31. august fik vi gjort rent, som vi skulle. Men så skulle vi have fået gjort rent igen 21. september. Men ingen dukkede op. Jeg ringede til Pleje Plus og spurgte, hvorfor de ikke kom, fortæller Inge Larsen, der har noteret hele forløbet ned, så hun kan huske det. Hun blev lovet, at hun og hendes mand ville få gjort rent ugen efter, men også 28. september udeblev Pleje Plus.

- Først 5. oktober fik vi gjort rent igen - og herefter gik der fire uger. Vi fik først gjort rent igen 2. november, fortæller hun.

Næste gang Inge og Christian Larsen skulle have gjort rent, da skete det, som det skulle, efter tre uger - nemlig 23. november.

- Men op til jul skulle vi have haft gjort rent 14. december, men igen udeblev Pleje Plus. Jeg ringede og blev lovet, at vi ville få gjort rent ugen efter - altså 21. december, fortæller hun.

Men igen udeblev rengøringen.

- Så ringede jeg igen og talte med store bogstaver. Jeg skulle have mit barnebarn med to små oldebørn på besøg i julen. Så kunne det da ikke passe, at vi ikke kunne få gjort rent. Så 22. december fik vi gjort rent i en halv time, fortæller hun.

Ved samme lejlighed blev hun lovet, at parret ville få gjort rent en halv time ekstra 27. december. Men det skete ikke.

Inge Larsens mand, Christian Larsen, der i øvrigt ikke ønsker at optræde i denne artikel, er meget plejekrævende på grund af en halvside-lammelse, der stammer fra en blodprop i hjernen. Han er visiteret til hjælp fem gange i døgnet:

Om morgenen mellem klokken 6 og 7 bliver han hjulpet til at blive vasket, få tøj på og til toiletbesøg. Ved middagstid, ved 16-tiden og igen først på aftenen skal Christian Larsen hjælpes til toiletbesøg. Ved 21-tiden får han hjælp til dagens sidste toiletbesøg og hjulpet i seng.

- Men også ved disse besøg oplevede vi, at medarbejderen bare ikke dukkede op. Jeg vil anslå, at vi en gang om ugen i gennemsnit ikke fik besøg til middag, fortæller hun.

De dage gik der altså fra klokken 7 om morgenen til klokken 16, hvor Christian Larsen ikke fik hjælp til toiletbesøg.

- Vi har endda én gang oplevet, at medarbejderen kun kom om morgenen og så igen klokken 21, husker Inge Larsen.

Det billede af opgaveløsningen hos Pleje Plus, som 75-årige Inge Larsen tegner, er ikke det generelle billede af, hvordan Pleje Plus leverer ydelser overfor borgerne.

Det mener Jack Leiberg, der er rådgiver for Pleje Plus-direktør Lena Løve Jensen, og som udtaler sig på vegne af Lena Løve Jensen.

Han oplyser, at han ikke kan forholde sig til den konkrete kritik af Pleje Plus fra Inge Larsen.

- Jeg kan ikke udtale mig om den pågældende sag i henhold til vores tavshedspligt, siger Jack Leiberg til Folketidende, men han vil gerne svare i generelle vendinger på spørgsmål, om de ydelser Pleje Plus leverer:

Er det normal praksis, at personalet udebliver fra en aftale med en borger om eksempelvis rengøring, uden at borgeren bliver informeret?

- Nej, det er ikke normal praksis. Hvis der er lavet en aftale med en borger om eksempelvis rengøring på et bestemt tidspunkt, og personalet ikke kommer som aftalt, uden at borgeren hører om det, så er det en fejl. Generelt kan tidspunkter ændres for rengøring og andre ydelser. Årsagen er planlægning og sker i samråd med borgerne.

Du kan læse hele Inge Larsens kritik af Pleje Plus, og deres svar på kritikken i torsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed

  • Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud