Annonce
Lokal nyt

Vagtlæger opsiger aftale

Region Sjælland fastholder krav om at det skal være muligt, at komme til vagtlæge, for eksempel i Nakskov Foto: Google Street View

PLO mener ikke at gammel aftale om 11 vagtlæge-konsultationer er tidssvarende. Region fastholder krav om borgernære vagtlæger.

De praktiserende læger, som passer vagtlægefunktion i weekender, helligdage og aften- og nattetimerne, mener ikke, at de betingelser, som den seneste kontrakt med Region Sjælland er bygget på for 14 år siden, eksisterer i dag. Et forsøg på forhandling er ikke faldet ud til lægernes tilfredshed - og PLO-Sjælland har derfor fredag valgt at opsige lægevagtsaftalen.

Ifølge PLO - Praktiserende Lægers Organisation - har lægerne ønsket at indgå en ny aftale, der moderniserer lægevagten. Det har desværre ikke været muligt på trods af langstrakte forhandlinger, oplyser PLO-Sjælland.

Opsigelsen sker med det aftalte opsigelsesvarsel på seks måneder, og lægerne vil uændret passe lægevagten i opsigelsesperioden. Det er PLO-Sjællands håb og forventning, at der i den periode kan forhandles en aftale på plads om en ny, tidssvarende lægevagt.

11 lokaliteter

Hos Region Sjælland har man krævet, at aftalen skal overholdes med lægevagt placeret 11 steder i regionen, blandt andet på Nakskov Sundhedscenter og Nykøbing Sygehus, men har samtidigt tilbudt hjælp til at løse udfordringerne for lægerne. Men det er ikke godt nok, siger formand for PLO-Sjælland, Camilla Høegh-Guldberg.

- Region Sjællands nuværende lægevagtsaftale er fra 2007, og siden dengang er der sket en række afgørende ændringer. Vi er i dag 15 procent færre læger til at dække vagterne, samtidig med at gennemsnitsalderen for de praktiserende læger er steget væsentligt. Knap 30 procent af de erhvervsaktive læger er på nuværende tidspunkt over 60 år.

- Når vi er færre og ældre læger, har vi vanskeligt ved at løfte en uændret vagtopgave ved siden af vores praksis i dagtimerne, og hvis ikke der sker ændringer, vil det gå ud over både fastholdelse og rekruttering af praktiserende læger til vores region. Det vil især få betydning for borgerne i yderligt beliggende områder - i vandkanten - som allerede i dag er ramt af mangel på praktiserende læger.

I Region Sjælland vil man ikke gå med til, at der bliver færre lokationer, som borgerne kan søge hen til, når de har brug for en vagtlæge, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

- Der er i alt 11 steder fordelt over Region Sjælland, hvor der er vagtlæge på nuværende tidspunkt, og det vil vi fastholde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke forsvarligt

Hos PLO mener man ikke, at man grundet de færre praktiserende læger i området, kan levere et forsvarligt lægevagttilbud, hvis kravet fastholdes om 11 tilgængelige lokationer, siger næstformand i PLO Sjælland praktiserende læge i Nykøbing, Peter Wied:

- Vi ønsker ikke at løbe for vores aftale, men grundet den mindre lægestand i regionen kan vi ikke honorere at tilbyde lægevagt så mange steder. Ligesom vi ikke finder det optimalt, at vagtlægerne efter lukning af mange mindre sygehuse sidder alene i en vagtlægekonsultation.

- Vi forsøger nu at dække alle lokationer ud fra en lægefaglig vurdering. Det vil sige, at vi for eksempel på Nakskov sundheds- og akuthus (det tidligere Nakskov Sygehus) samler patienter en til to timer pr. vagt, som så kan konsultere den læge, der ellers er i udekørende vagt til patienter i hjemmet, fortæller næstformanden, som også henstiller til, at Sundhedsstyrelsen i sine faglige anbefalinger siger, at konsultationssteder i lægevagten bør placeres i tilknytning til sygehuse med akutmodtagelser.

Og det er ikke et spørgsmål om penge, siger formand for PLO-Sjælland, Camilla Høegh-Guldberg.

- PLO-Sjælland kan godt levere en velfungerende lægevagtsordning, men vi er nødt til at tilpasse serviceniveauet og reducere bemandingen, så det passer til de nuværende lægeressourcer. Det handler om, at det ikke er realistisk fortsat at drive decentrale konsultationssteder, som da den nuværende aftale blev indgået i 2007, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ked af opsigelse

Regionsrådsformand Heino Knudsen er ked af opsigelsen fra PLO Sjælland, som han ellers mener, at regionen generelt har et glimrende samarbejde med.

- Jeg anerkender deres opsigelse, og jeg anerkender deres udfordringer omkring færre læger. Derfor har vi også tilbudt at hjælpe i nattetimerne, hvor paramedicinere med backup fra sygehuslæger kunne tage sig af de patienter, som skulle tilses af en vagtlæge. Men det har PLO sagt nej til.

- Vi kan også se ud af statistikkerne, at vagtlægerne de senere år har henvist et stort antal patienter i de eksterne lægevagtkonsultationer til vagtlægekonsultationerne placeret på regionens fire akutsygehuse. Og det falder ikke i tråd med regions krav, siger Heino Knudsen.

- Det er forståeligt, at længere afstand til nærmeste konsultationssted kan fremkalde stærke reaktioner i de berørte lokalsamfund. Men vi kan sikre større kvalitet og tryghed for borgerne ved at samle vagtlægerne på færre adresser, og samtidig kan vi fremtidssikre lægevagten og styrke rekrutteringen af praktiserende læger til Region Sjælland, siger Camilla Høegh-Guldberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er ikke tilfreds

Heino Knudsen er ikke tilfreds med den løsning, og han oplyser, at man nu går i gang med at finde en ny løsning.

- PLO Sjælland er en ekstern privat leverandør, og vi kan nu blive nødsaget til at finde en anden leverandør eller selv drive vaglægeordningen, siger regionsformanden.

Skulle det mod forventning ikke vise sig muligt at nå til enighed om en ny aftale, vil de praktiserende læger også efter 1. september sikre, at patienterne tilbydes lægehjælp i vagttid. Men i så fald bortfalder eksisterende lokalaftaler, der blandt andet beskriver, hvilke konsultationssteder lægerne skal betjene. Det vil sige, at der tilbydes vagtlægekonsultation på sygehuse med akutmodtagelse.

  • Region Sjælland fastholder krav om at det skal være muligt, at komme til vagtlæge, for eksempel i Nakskov Foto: Google Street View
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år