Flertal i social- og psykiatriudvalg vil droppe specialcenter: - Vi kan selv gøre det både bedre og billigere.
Når en hørehæmmet, svagtseende eller hjerneskadet skal have hjælp til at klare sig i hverdagen, får de i dag vejledning, undervisning og rådgivning fra Videncenter for Specialpædagogik (Visp).
Sådan bliver det dog efter alt at dømme ikke ved med at være.
Lolland Kommune vil nemlig droppe samarbejdet med Visp og trække en stor del af opgaverne hjem til kommunen til nytår om et år. Det har et flertal i social- og psykiatriudvalget i hvert fald indstillet til byrådet.
En hjemtrækning kan give bedre og billigere service, mener udvalgsformand Gert Mortensen (S).
- Jeg er tryg ved, at vi kan holde niveauet, og hvis vi selv tager os af opgaverne, kan vi blive skarpere prioriterende og fjerne nogle af de mindre ydelser, som i dag flyver under radaren.
- Det her er et af de få steder, hvor vi både kan give en bedre og billigere ydelse, siger han og tilføjer, at det er meningen, at de mest specialiserede områder stadig skal købes uden for kommunen.
Der er ikke enighed i social- og psykiatriudvalget om at trække opgaverne hjem.
Læs mere om sagen i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Det er Visp
Visp er en gruppe af højtspecialiserede medarbejdere inden for specialpædagogik, som er finansieret af Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Faxe kommuner.