Annonce
Lolland

Afdød lollandsk soldat blev afvist på hospital

Den 32-årige eks-soldat Torben Bødker, der i går blev skudt af en betjent på Nørrebro i København, havde erkendt, at han havde havde brug for hjælp.

Den 32-årige eks-soldat Torben Bødker, der i går blev skudt af en betjent på Nørrebro i København, havde erkendt, at han havde havde brug for hjælp til at tackle sine psykiske problemer. Derfor opsøgte han få timer før sin død Rigshospitalets traumecenter, men blev sendt hjem igen, oplyser bt.dk

Klokken ti minutter i fire natten til tirsdag ringede telefonen hjemme hos familien Bødker i Bandholm. I røret var deres søn Torben.
- Hej far. Jeg er på vej hjem, lød Torbens ord til familien.

Det var det sidste Kisse og Bent Bødker hørte fra deres søn. 14 timer senere var han død. Skudt af en af de politimænd, der skulle tvangsindlægge ham til psykiatrisk behandling.
- Torben var meget syg. Det har han været længe. Men for første gang i årevis havde han nu bedt om hjælp, siger Kisse Bødker til bt.dk.

Efter samtalen med sin far, tog Torben Bødker selv ind på Rigshospitalet.
- Det er korrekt, at han henvendte sig personligt i vores traumecenter i løbet af i går. Men jeg kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, oplyser Lisbeth Westergaard, der er kommunikationsmedarbejder på Rigshospitalet til bt.dk.

Hvor længe Torben var på hospitalet og hvad der skete, mens han var der, er der ingen, der ved. Men faktum er at han tog hjem igen. Det blev fatalt.

Som soldat blev Torben Bødker for ti år siden sendt til Bosnien i et halvt år. Han kom hjem som en ændret mand. Torben led af posttraumatisk stresssyndrom, en sygdom han aldrig er blevet behandlet for.

Sygdommen gjorde ham vred og aggressiv. Han røg hash for at dulme smerterne, og endte i et misbrug. Igennem årerne mistede familien fuldstændig kontakten til deres søn og bror. Indtil Torben for en måned siden ringede han til sin søster Dorthe. Han ville gerne mødes.
- Det var beviset på, at han ville ændre sit liv, siger en grådkvalt Kisse Bødker.

De to søskende mødtes på en cafe. Dorthe turde ikke komme hjem til Torben. Sidste deres fælles søster Jeanette Bødker havde forsøgt at besøge ham, havde Torben sparket hende ned af trapperne fra den lejlighed, hvor han boede på Nørrebro.

Efter mødet græd Dorthe Bødker ud hos sin mor:
- Det er min lillebror, men han har det ikke godt, mor. Inde bag al den vrede sidder en lille dreng, der er bange og nervøs.

Søsteren opfordrede Torben til at tage kontakt til forældrene.I søndags ringede han til sin mor og far for første gang i fire år med et nødråb.
- Vil I ikke hjælpe mig, lød det hjerteskærende spørgsmål fra Torben til forældrene.

Det ville de. Forældrene til tog kontakt til Hærens Konstabel og Korporalforeningen. Det blev aftalt, at Torben skulle indlægges. Derfor gik Kisse Bødker til politiet, for at få dem til at tvangsindlægge Torben.

Tirsdag morgen fik familien det sidste livstegn. De så det som et godt tegn.
- Hej far, jeg er på vej hjem. Torben nåede aldrig hjem.
/ritzau/

Læs også Folketidendes leder om sagen: Svigt af soldater




Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission