Annonce
Lolland

Afviser forhaling af hjælp og lovstridig vejledning

Børn-, unge- og familiechef Lotte Christensen kan godt forstå, at en familie, som i tilfældet familien Søgren Jensen, kan komme til at føle, at der er tale om forhaling. - Men det er, fordi der er så mange hensyn til både forældre, skole og jura ind over, siger hun. Foto: Jan Knudsen

Børn-, unge- og familiechef afviser kritikken i forældre-klage.

SØLLESTED Børn-, unge- og familiechefen i Lolland Kommune, Lotte Christensen, må ikke udtale sig i konkrete sager. Hun kan derfor ikke kommentere på Gitte og Michael Søgren Jensens oplevelse af deres forsøg på at få den rette støtte til deres 13-årige datter Nikoline. Til gengæld kan hun forklare, hvad der generelt gælder og ikke gælder, når forældre har et barn, de mener kan have brug for hjælp i skolen.

- PPR skal have modtaget en indstilling fra en skole med både forældreunderskrift og skolelederunderskrift. Hvis ikke er den juridisk ugyldig, fastslår Lotte Christensen og tilføjer:

- I PPR arbejder vi kun med børn, hvor forældrene har givet skriftlig tilladelse til det.

Læs artiklen "I klemme efter skolelukning"

For Gitte og Michael var udfordringen imidlertid, at de ikke kunne få Stenoskolen til at lave en indstilling, at Reventlow Lille Skole ikke nåede at færdiggøre sin indstilling, og at de, ifølge dem selv, blev afvist - og lovstridigt vejledt på deres ønske om selv at indstille til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), at der var brug for hjælp.

Ifølge Lotte Christensen gælder følgende generelt:

- Forældre kan også godt selv indstille til PPR, hvis de mener, deres barn har brug for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand og ikke får det i skolen. I de tilfælde går PPR ind og laver en vurdering i samarbejde med skole og forældre. Dette forhold bliver forældrene orienteret om, oplyser Lotte Christensen.

I ny skole-kontekst

For så vidt forældrenes kritik af, at en sag skal gå forfra ved skoleskift, forklarer hun:

- Ved skoleskift kan forældrene give tilladelse til, at indstillingen følger med til den nye skole. Eleven skal så lige falde til, for at den nye skole kan vurdere, om den samme beskrevne adfærd fra tidligere skolemiljø følger med. For måske har den nye skoles struktur og organisering en positiv effekt på elevens udfordringer, hvorfor indstillingsgrunden ikke opleves, eller måske opleves den samme adfærd, hvorfor skolen kan fastholde indstillingsbeskrivelsen, og PPR derefter går i arbejde.

Lotte Christensen understreger, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning arbejder med at give råd og vejledning til skoler om undervisningstilbuds tilrettelæggelse og organisering, og at det derfor er betydningsfuldt at se barnet i den nye skole-kontekst.

- Derfor er det ikke rigtigt at sige, at et barn falder mellem to stole ved skoleskift. PPR arbejder med barnet i skolemiljøet med henblik på, at så mange børn som muligt oplever sig som en del af børnefællesskabet. Det er imidlertid rigtigt, at socialrådgivere i børne- og ungeforvaltningen ikke kan indstille til PPR, oplyser hun.

Noget, forældrene har været frustrerede over, da en paragraf 50-undersøgelse i børne- og ungeforvaltningen ikke førte til undersøgelser i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning af datterens behov for støtte i skolen.

Lotte Christensen afviser dermed både forhaling af hjælp, lovstridig vejledning i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og manglende samarbejde på tværs af kommunens afdelinger.

- Men jeg anerkender, at det er en kompleks lovgivning, som vi skal være bedre til at forklare og hjælpe med, når forældre kommer i den situation, siger hun.

Gitte og Michael Søgren Jensen har, som omtalt i Folketidende onsdag, været i proces i tre og et halvt år med at forsøge at få den rette støtte til deres 13-årige datter, som meget sent i sin skolegang blev konstateret ordblind, lider under sin lillebrors ADHD-diagnose og måske også selv har hjælp og behov. De har derfor klaget, fordi de mener, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har forhalet at få undersøgt, om deres datter har behov for specialpædagogisk bistand, at de har modtaget lovstridig vejledning, og at der mangler samarbejde på tværs af kommunens afdelinger.

  • Børn-, unge- og familiechef Lotte Christensen kan godt forstå, at en familie, som i tilfældet familien Søgren Jensen, kan komme til at føle, at der er tale om forhaling. - Men det er, fordi der er så mange hensyn til både forældre, skole og jura ind over, siger hun. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år