Annonce
Lolland

Biogasanlæg på vej i høring

Området, hvor biogasanlægget ønskes opført, ligger nordvest for Abed by og grænser mod vest op til Kyllingeskov, der er den nordlige del af Søllested Skov. Anlægget får til- og frakørselsvej fra Vestre Landevej, der ligger lige nord for anlægget. Foto: Kort: Lolland Kommune

I gennemsnit skal 70 lastbiler om dagen køre biomasse til.

ABED Planen om at lade Nature Energy A/S opføre et biogasanlæg ved landsbyen Abed, to kilometer vest for Stokkemarke, har været i forhøring. Et flertal i teknisk udvalg har nu besluttet at anbefale byrådet at sende et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for projektet samt miljøvurderings- og visuliseringsrapport i høring.

Det bliver i otte uger, at naboer og andre interesserede kan reagere.

Et mindretal, Enhedslistens Bente Borreskov, tog i teknisk udvalg afstand fra projektet og erklærede sig imod opførelsen af biogasanlægget, "der er baseret på gylle fra grisefabrikker."

Flertallet mener derimod, at biogasanlægget er i tråd med Lolland Kommunes offensive satsning på vedvarende energi og grøn teknologi, der skal sikre en bæredygtig udvikling, hvor benyttelse og beskyttelse af naturen, landskabet, ressourcerne og miljøet afvejes nøje.

Desuden har den danske stat et overordnet ønske om, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal hvile på 100 procent vedvarende energi, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes. Energiaftalen, som regeringen har indgået sammen med alle Folketingets partier, anviser en række tiltag indenfor forskellige teknologier, herunder biogas.

Stedet, hvor biogasanlægget ved Abed ønskes etableret, er udpeget på baggrund af en række hensyn, herunder hvor biomassen skal komme fra, natur- og landskabsmæssige interesser, god trafikal tilgængelighed til det overordnede vejnet og adgang til landbrugene, adgang til den kommende naturgasledning samt afstand til naboer.

Anlægget skal især forsyne energitunge virksomheder med gas og forventes at skulle behandle op til 600.000 tons biomasse årligt, bestående af husdyrgødning og øvrige organiske biomasser fra nærområdet, herunder restprodukter fra landbrugs- og fødevareindustrien.

Den behandlede biomasse vil give en forventet gasproduktion til det påtænkte, nye naturgasnet på Lolland-Falster på cirka 35 millioner kubikmeter bionaturgas. Det svarer til det årlige forbrug til opvarmning for 25.000 husstande.

Der er cirka 21.000 husstande i Lolland Kommune.

Området til biogasanlægget er på 23 hektar og anvendes i dag til landbrugsformål. Mod syd og vest grænser området op til Søllested Skov og mod nord til en række højspændingsledninger og Vestre Landevej. Dette område er i øvrigt reserveret til en eventuel fremtidig omlægning af Rute 9.

Til- og frakørsel skal ske ad en ny vej, der anlægges hen over de eksisterende marker, så lastbilerne, der kører biomasse til - og restproduktet væk, der skal spredes på marker som gødning - skal ikke igennem Abed by, siger formanden for teknisk udvalg, Leif Utermöhl (S).

Det forventes, at der vil komme mellem 66 og 96 lastbiler om dagen med biomasse til anlægget - og i snit 70 om dagen.

- Men når der for eksempel skal hentes dybstrøelse fra stalde sker det kun én gang årligt, hvor trafikken så vil være intensiveret, men altså kun den ene gang årligt, siger Nick Petersen, der er kommunens sagsbehandler på biogasanlægget.

Gylle gennem rør

Formanden for teknisk udvalg gør også opmærksom på, at gylle fra grisstalde fra de største svinebønder også kan blive leveret gennem rør til biogasanlægget og dermed begrænse lastvognskørslen.

- En sådan aftale er eksempelvis drøftet med Tambour på Kåhavegård (ved Abed by, red.) nævner Leif Utermöhl.

Eventuelle, bindende aftaler om rørførsel bliver dog først noget, der bliver indgået, når biogasanlægget er endeligt godkendt.

Kåhavegård har i øvrigt sendt en udvidelse af svineproduktionen i nabohøring.

Anlæggets tanke og tekniske anlæg må opføres med en maksimal højde på 26 meter, og skorstenen må have en en maksimal højde på 50 meter, lyder det i forslaget til lokalplan for projektet.

Og kommer det så til at stinke frygteligt?

- Når gyllen og det andet biomasse afgasses under processen i anlægget, skulle minimum 80 procent af lugten forsvinde, har jeg fået oplyst, siger Leif Utermöhl.

Der er kommet otte høringssvar til det idéoplæg, der var i høring i forsommeren, hvor der blandt andet sprøges til trafikken, lugtgener og støjgener fra de mange lastbiler og er indsendt ideer til beplantning, og hvilken farve tankene skal have.

Museum Lolland-Falster, der også har reageret, anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse på anlægsarealet, da der tidligere er fundet mange fortidsminder i nærområdet.

Endvidere opfordrer museet til, at det velbevarede kulturmiljø i Abed beskyttes i så høj grad som muligt.

  • Området, hvor biogasanlægget ønskes opført, ligger nordvest for Abed by og grænser mod vest op til Kyllingeskov, der er den nordlige del af Søllested Skov. Anlægget får til- og frakørselsvej fra Vestre Landevej, der ligger lige nord for anlægget. Foto: Kort: Lolland Kommune
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde