Annonce
Lolland

Byggestart på kajen efter sommerferien

Der er i alt plads til seks ejendomme. De to tættest på erhvervshavnen er til blandet erhverv og hotel. Foto: Jan Knudsen

Lægger ud med 30 lejligheder på Sydkajen.

NAKSKOV I øjeblikket venter boligprojektet på den tidligere Mørtelværksgrund i Nakskov, Sydkaj P/S, på en byggetilladelse fra Lolland Kommune.

- Vi har indsendt ansøgningen i sommer, fortæller projektchef Michael Vinther, der tilføjer, at han forventer, at han selv og projektets byggeleder, H+Arkitekter, efter nytår kan begynde at tale med potentielle håndværkere og entreprenørfirmaer om opgaven.

- Der er forhåndsreserveret otte lejligheder, men vi lægger ud med at opføre de to første ejendomme med i alt 30 lejligheder, inden vi starter salget. For vi har med projektet sat barren højt både arkitektonisk og kvalitetsmæssigt, og vi vil også gerne være sikker på, at vi kan levere til en bestemt pris og til et bestemt tidspunkt.

- For markedet er jo usikkert i øjeblikket, hvor der begrundet i corona-nedlukninger er svært at skaffe materialer, og der er stigende råvarepriser.

- De, der har reserveret en bolig, kan naturligvis fastholde reservationen indtil salgsstart, hvor det bliver muligt at komme ind i en mockup - en prototype på en lejlighed - og danne sig et bedre indtryk af den kommende bolig, og ikke mindst den fantastiske udsigt over Nakskov Havn, den nye havnepromenade og den nye bro over havnen, fremhæver projektchefen.

- Man kan, med andre ord, altså danne sig et bedre indtryk, før man forpligter sig til et køb.

At brænde inde med 22 boliger frygter Sydkaj P/S overhovedet ikke:

- Nej, der er kraftig efterspørgsel på boliger i Nakskov på grund af tunnelbyggeriet, og vi er nødt til at lytte til markedet og at få bygget så hurtigt som muligt, siger Michael Vinther.

Byggeriet vil blive udbudt i fagentrepriser, og allerhelst til lokale håndværkere og entreprenører, der vil blive kvalitetstjekket, før de inviteres til at byde på de forskellige entrepriser.

Byggeriet går i gang efter sommerferien 2022, og i slutningen af 2023 eller i starten af 2024 kan de nye beboere på Sydkajen så flytte ind i deres boliger, der i øjeblikket er sat til at koste fra 1,6 millioner til 4,7 millioner kroner. De dyreste boliger er penthouse-lejlighederne med ekstra god udsigt og tagterrasser.

Lovgivningen siger, at der skal være 1,2 parkeringsplads til hver lejlighed, og Sydkaj P/S har spurgt de interesserede, om de er villig til at købe en carport eller garage oveni, hvis de bliver bygget.

- Det har 60 procent sagt ja til, så vi har retænkt projektet. Mellem ejendommene er der fortsat grønne oaser og orangeri, men tættest på erhvervshavnen og DLG kan der nu tilkøbes carport, oplyser Michael Vinther.

Beboerne får også et depotrum tættet ud mod vejen Skandsen. Der har kommunen i øvrigt lovet, at den nødvendige, større vejombygning vil være færdig 1. april.

Byggeriet på Sydkajen i Nakskov er inspireret af pakhuset på den modsatte side af havnen. Der lægges ud med to ejendomme tættest på Nybro, fortæller projektchef Michael Vinther. Foto: Jan Knudsen

Bag projektet står to investorer, begge født og opvokset på Lolland og med stor kærlighed til byen. Det er Lars-Erik Houmann Christensen, som også er medejer af 2L Holding, der blandt andet har renoveret Masteskurene og Kedelsmedien på Holmen i København og har erfaringer fra en række andre byggeprojekter, og Hans-Bo Hyldig, som igennem sin virksomhed FB Gruppen A/S er bygherre på boligbebyggelsen på det gamle grønttorv i Valby, hvor der kommer til at bo 5.500.

  • Der er i alt plads til seks ejendomme. De to tættest på erhvervshavnen er til blandet erhverv og hotel. Foto: Jan Knudsen
  • Byggeriet på Sydkajen i Nakskov er inspireret af pakhuset på den modsatte side af havnen. Der lægges ud med to ejendomme tættest på Nybro, fortæller projektchef Michael Vinther. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission