Annonce
Lolland

- Det kan jo være, de gerne vil blive her

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) håber, at der snart indfinder sig en masse ukrainere til Lolland Kommunes tilflytter-arrangementer. Foto: Claus Hansen

Borgmester håber, at ukrainere vil kunne hjælpe den trængte kommune.

LOLLAND - Vi er klar til at tage imod, og vi tager gerne så mange som muligt.

Meldingen fra Lolland Kommunes borgmester er tydelig nok. De ukrainere, som er flygtet fra krigen i deres hjemland, skal være så hjerteligt velkomne.

- Det er oplagt at sende mange til Lolland, da vi netop nu har et arbejdsmarked, hvor de kan gå direkte ind, og vi har også masser af muligheder for at give dem ordentlige hjem. Vi har allerede gjort de første boliger klar til dem, siger Holger Schou Rasmussen (S).

I Rødbyhavn står Røde Kors' Tryghedscenter klar. Kommunen har nedsat en beredskabsgruppe, der vil stå klar med svar på alle relevante spørgsmål om boligforhold, skoletilbud, borgerservice og jobs. På lolland.dk er der oprettet en side med information om kommunens indsatser. Og både jobcenter og fire modtageklasser i skolesystemet er klar.

Når ukrainerne har søgt asyl, vil de blive visiteret til de enkelte kommuner af Udlændingestyrelsen, og her står Holger Schou Rasmussen (S) klar med åbne arme.

Kommunen har allerede fået tilbud fra en del borgere om privat indkvartering. Men indtil videre bliver det ikke nødvendigt. Kommunen har velegnede boliger.

- De skal jo ikke bo på skoler eller lignende. Og det er heller ikke en holdbar løsning at indkvartere dem privat. Ingen ved jo, hvor længe det her kommer til at stå på, siger borgmesteren.

Det er hans håb, at de tilrejsende ukrainere kan tage nogle af de mange jobs, der netop nu er ledige på Lolland.

- De kommer fra vores nærområde. Der er kun et enkelt land mellem os og dem. De har gode sprogkundskaber, er flittige og veluddannede, siger Holger Schou Rasmussen (S), der nu afventer en melding om, hvor mange flygtninge fra Ukraine Lolland får tildelt.

I tirsdags udtalte Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, at han gerne vil frabede sig, at Danmark integrerer de ukrainere, der kommer til landet i forbindelse med krisen, da de skal hjem igen.

Alligevel håber Lollands borgmester, at en del af de ukrainere, som bosætter sig i kommunen, bliver så glade for at være her, at de beslutter sig for at blive.

- Jeg håber da for dem, at de kan vende tilbage til deres hjemland. Men ingen ved, hvor længe den her konflikt kommer til at vare. Mange af dem vil have mistet deres hjem og deres familie i hjemlandet. Så måske får de med tiden lyst til at blive her. Det er da ikke utænkeligt, siger han.

  • Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) håber, at der snart indfinder sig en masse ukrainere til Lolland Kommunes tilflytter-arrangementer. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde