- Jo tidligere, vi kan få behandlingen i gang, jo mere har vi sparet for borgeren og for kommunen, siger sektorchef for Børn, Unge og Familie.
LOLLAND Antallet af børn og unge med debut i det psykiatriske sygehusvæsen stiger - og har gjort det igennem de sidste 10 år.
Det fremgår af rapporten "Børn og Unge med psykiatrisk debut" fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, som indeholder en analyse af udviklingen i antallet af børn og unge med psykiatrisk debut på tværs af regioner og kommuner fra 2008-2018. Analysen omhandler 0-17-årige børn og unge, der for første gang i deres liv har kontakt til sygehuspsykiatrien - og det uanset om der var tale om en enkelt kontakt eller et længere psykiatrisk forløb.
Ifølge rapporten er antallet af børn og unge med første kontakt til sygehuspsykiatrien steget fra cirka 7.500 børn i 2008 til cirka 10.700 børn i 2018. Målt i forhold til alle 0-17-årige svarer det på landsplan til en stigning på knap 50 procent over hele perioden. I Lolland Kommune er stigningen på 89,7 procent og altså endnu højere.
Det overrasker ikke Lotte Christensen, sektorchef for Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune:
- Det passer med, at vores socioøkonomiske indeks også er steget.
Det vil sige det indeks, der for eksempel siger noget om borgernes uddannelse, indtægt, tilknytning til arbejdsmarkedet og så videre i kommunen. Jo højere indekset er, jo flere potentielle problemer.
Afsæt for forbedringer
At flere og flere børn diagnosticeres, rejser en række spørgsmål vedrørende selve forløbet omkring den psykiatriske debut. For eksempel: Hvem henviser børnene? Hvor mange af børnene modtager forebyggende foranstaltninger eller specialundervisning? Hvilke negative hændelser eller såkaldte "alarmklokker", såsom trivsel og elevfravær, kan der spores i perioden inden den psykiatriske debut? Disse spørgsmål giver rapporten svar på, og det har givet kommunerne mulighed for at reflektere over og forbedre deres praksis på området - hvilket Lolland Kommune er i gang med.
I Lolland Kommune stod kommunen selv for flest henvisninger, nemlig 57,1 procent, mens almen praksis stod for 30,2 procent og sygehusafsnit for 12,7 procent. Det står i modsætning til tallene på landsplan, hvor almen praksis står for en større andel.
Det har fået kommunen til at igangsætte et nyt samarbejde med lægerne for at få deres andel op. Men også for at øge kvaliteten i lægernes henvisninger til psykiatrien.
- Det har vi først og fremmest gjort for børnenes skyld, siger sektorchefen.
- Når lægerne henviste til psykiatrien, blev deres henvisninger nemlig ofte tilbagevist. Det var ikke deres skyld, men skyldtes, at de ofte manglede en masse oplysninger, forklarer hun.
Det resulterede i, at børn og unge fik et længere forløb, inden de fik hjælp, og derfor er det nu sådan, at lægerne - med borgerens accept, sender henvisningen forbi kommunen, som så sender den til sygehuspsykiatrien.
- Hvis der så ligger noget fra for eksempel PPR, som er vigtigt at få med, så kommer det med fra start, siger hun og tilføjer:
- Jo tidligere, vi kan få behandlingen i gang, jo mere har vi sparet for borgeren og for kommunen.
Lolland Kommune adskiller sig nemlig også ved, at børn og unge med debut i psykiatrien modtager flere sociale indsatser end på landsplan. Det gælder både før og efter debuten.
Forventningen er derfor også, at samarbejdet med lægerne skal resultere i, at flere børn bliver henvist, før der opstår behov for at etablere sociale indsatser forud for debuten - og muligvis også efter den.
Heldigvis viser rapporten også, at ventetiden på udredning og behandling er faldet. På landsplan fra 71 dage i 2008 til 24 dage i 2018. I Region Sjælland fra 45 dage i 2008 til 25 dage i 2018.
- Det er rigtig positivt, for det er utrygt for familier at skulle vente, siger sektorchefen.