FLERE PÅ OVERFØRSELSINDKOMST TIL LOLLAND

LOLLAND: I 2022 kom der igen flere borgere på overførselsindkomst til Lolland Kommune, end der flyttede ud.

Tilbage i 2017 råbte Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) vagt i gevær. Kommunen oplevede, at mange borgere på overførselsindkomster valgte at flytte til Lolland - og nogle fik endda hjælp til valget og flytningen af deres fraflytningskommune.

De mange sårbare tilflyttere kostede Lolland Kommune mange penge - ikke bare i overførselsindkomster, men også i sagsbehandling, sygdomsbehandling og indsatser for at få tilflytterne gjort klar til arbejdsmarkedet. I 2016 alene var der et plus på 300 ekstra borgere på overførselsindkomster i Lolland Kommune.

Borgmesterens ihærdige protester, og mediernes (herblandt Folketidendes) opmærksomhed på sagen fik i 2019 regeringen til at indføre flere lovtiltag, som skulle afhjælpe den sociale eksport. Samtidig har Lolland Kommune sat hårdt ind blandt andet med nedrivning af faldefærdige huse på landet samt en nedskalering af utidssvarende almene boliger.

Umiddelbart var der en effekt. Kurven for nettotilflytning af borgere på overførselsindkomst (dem, der er kommet til kommunen fraregnet dem, der er rejst ud, red.) faldt stødt, og i 2021 var tallet kommet helt ned på et plus på 75 borgere.

- Jeg har på fornemmelsen, at andre kommuner ikke sender os deres udsatte borgere i samme grad som før, konkluderer formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget Vibeke Grave (S).

Men det til trods går udviklingen igen den forkerte retning. Lolland Kommune er i 2022 blevet 107 borgere på overførselsindkomst "rigere". En kraftig stigning fra året før.

Social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune sidder på den pengekasse, som skal finansiere hjælpen til og understøttelsen af borgere på overførselsindkomster. Udvalgsformanden modtager de nye tal med et lille suk.

- Det er vigtigt at sige, at alle er velkomne på Lolland. Men hvis man siger, at blodtilførslen til Lolland (skattekroner, red) gerne skulle blive tykkere, så må man bare sige, at blodet hele tiden bliver en lille smule tyndere for hvert år. Selv om det måske ikke er så mange som i 2016, så er det stadig en netto tilførsel. Jeg havde gerne set den gå i minus, siger Vibeke Grave.

- Og tager man så med i billedet, at vi bare hele tiden bliver færre - især i den arbejdsdygtige alder, så gør det her bare, at kommunens økonomi bliver endnu mere tyndslidt. De her tilflyttere er jo ikke nogen, der har en indkomst, bygger en bolig og sender børn til vores skoler, siger hun.

Grave har dog også noget at glæde sig over. For selv om tallene på overfladen ser grumme ud for en fattig kommune, der kæmper for at få selv basale servicefunktioner til at køre rundt, så er det ikke samme billede som i 2016, forklarer Vibeke Grave.

- Det er positivt, at det ikke er førtidspensionerne, vi får ind. Det er klart, at når der er 38 forsikrede ledige, så tænker man "Nå ja, så går det nok". Det er trods alt dem, der er tættest på jobmarkedet. De er ikke så svære at flytte videre. Dem kan vi bedre tåle. På den måde er det blevet bedre, siger Vibeke Grave

Tallene viser rigtig nok, at hovedparten af de tilflyttere, der er kommet flere af, er borgere som er uddannelses- eller jobparate, og som altså forventes at være til at få ind på jobmarkedet igen, uden de store kommunale anstrengelser eller udgifter.

Ja, faktisk har Lolland Kommune ligefrem brug for den slags tilflyttere, forklarer Vibeke Grave.

- Jeg vil tro, at nogen af dem allerede er videre i job med det arbejdsmarked, vi har for tiden her på Lolland. Vi må også forvente, at flere uden job vil blive tiltrukket af vores jobmarked. Jeg håber, vi får flere af den slags tilflyttere, siger hun.

Grave glæder sig også over, at 51 procent af de borgere, der flytter til Lolland nu, har et arbejde.

- Det er den rigtige vej. Før har det tal været meget lavere - blot en tredjedel. Den tid er vi i hvert fald over, siger hun.

Men ifølge udvalgsformanden er der stadig en del arbejde at gøre for at tiltrække de ledige tilflyttere, som dels kan udfylde hullerne i det lollandske arbejdsmarked - og dermed også lægge skattekroner i kommunekassen.

- Vi skal kigge på vores boligmarkedet. Hvis vi vil have, at folk skal komme til vores kommune for at arbejde, så skal vi have boliger til dem. Vi skal finde steder, hvor vi kan tilbyde parcelhusgrunde, når efterspørgslen er der.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at når vi sælger kommunale grunde, så står de tomme i lang tid - eksempelvis i Vestergade i Maribo. Og imens mangler vi gode boliger til tilflyttere. Det betyder også noget, hvis vi vil rekruttere udenlandsk. Hvis ikke vi kan levere lejeboliger, så får vi ikke de tilflyttere, konkluderer udvalgsformanden.