Annonce
Lolland

Forældre tilfredse med dagtilbud

I det årlige tilsyn af kvaliteten lander dagtilbuddene i 2020 på en gennemsnitlig KIDS-score på 62,2 procent. Skalaen for KIDS score er: 90-100: Fremragende kvalitet 70-90: God kvalitet 50-70: Tilstrækkelig kvalitet 30-50: Utilstrækkelig kvalitet 0-30: Ringe kvalitet

Andelen af forældre, der er tilfredse med deres barns pasning, ligger på 91 procent.

LOLLAND Der er absolut mest godt at sige om dagplejerne, vuggestuerne og børnehaverne i Lolland Kommune. Det gælder både, hvis man spørger forældrene, som hvert andet år bliver bedt om at deltage i en brugertilfredshedsundersøgelse, og hvis man kigger på konklusionerne i de årlige tilsyn. Det fremgår af den årlige "Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2019-2020".

I 2018 svarede 89 procent af de deltagende forældre til børn i dagtilbud, at de var tilfredse. I 2020 var tallet steget til 91 procent.

I en brugerundersøgelse i 2020 svarer 98 procent af forældrene i dagtilbuddet i Holeby Landsbyordning, at de er tilfredse. Gennemsnittet for alle kommunens dagtilbud ligger på 91 procent. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Indbyrdes forskelle

Der er dog indbyrdes forskelle på tilfredsheden, og hvor den nogle steder er steget, er den andre steder faldet. I Børnehaven Riddersborg er andelen af tilfredse forældre således øget betragteligt fra 64 procent i 2018 til 88 procent i 2020. Mens den på Østofte Landsbyordning er faldet fra 77 procent i 2018 til 63 procent i 2020.

Der er ikke målt særskilt på dagplejerne, der indgår under de børnehaver, hvortil de er tilknyttet. Men det overvejes der fremadrettet at gøre, fremgår det af kvalitetsrapporten.

Bestyrelsen for Dagtilbud Område Nakskov bemærker dog til kvalitetsrapportens brugertilfredshedsundersøgelse, at der mangler en opgørelse over antal besvarelser og af procentdel manglende besvarelser, hvilket betyder, at et meget lavt deltagerantal reelt kan repræsentere en stor forældregruppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt gode tilbud

Tilsynene af dagtilbuddene i 2020 viser ligeledes, at der generelt er en god kvalitet i kommunens dagtilbud. Disse blev udført af en ekstern tilsynsførende i vuggestuer og børnehaver og af tilsynspædagoger i dagplejen, som lavede såkaldte KIDS-målinger af kvaliteten, hvor der fokuseres på henholdsvis relationer, leg og aktivitet og fysiske omgivelser. I gennemsnit lander dagtilbuddene på en KIDS-score på 62,2 procent, hvilket betegnes som tilfredsstillende i rapporten.

- Vi har generelt nogle gode dagtilbud i Lolland Kommune, påpeger sektorchef for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, Espen Fossar Andersen.

Igen dog med indbyrdes forskelle, idet tallene svinger fra 44,8 procent i Solstrålen/Vandloppen i Rødby/Rødbyhavn til 74,4 i Mælkebøtten i Nakskov.

Men fælles er, at der skal ske udvikling i dagtilbuddene, når det gælder leg og aktivitet. Her skal balancen mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter blive bedre. Fælles er også, at relationsarbejdet er godt.

I de institutioner, der ligger med en KIDS-score under 50 procent, ønsker bestyrelserne at analysere på årsager og sætte aktivt ind fremadrettet, fremgår det desuden.

Under tilsynene er der ikke fundet anledning til at komme med påbud. Men to institutioner, Gaia og Riddersborg i Nakskov, har fået i alt fire indskærpelser, hvilket betyder, at forvaltningen har bedt institutionerne om at udarbejde handleplaner. Den ene indskærpelse drejer sig om en ansat i Gaia, som har irettesat et barn hårdt ved at tage fat i barnets arm.

For så vidt de sprogvurderinger af talesprog og før-skriftlige færdigheder, som også bliver lavet årligt, fremgår det, at der ingen ændring er i antallet af børn med behov for enten generelle, fokuserede eller særlige indsatser. Til gengæld er der en stigning i antallet af børn med behov for en fokuseret indsats i forhold til de før-skriftlige færdigheder.

Trods corona-nedlukningen i foråret 2020, som gav en turbulent periode for både forældre og personale grundet skiftende retningslinjer, ses ingen større udsving i kvalitetsrapportens resultater, lyder det sammenfattende i rapporten. Måske fordi nedlukningen også gav mulighed for at arbejde med børnene i mindre grupper, lyder forklaringen.

Læs også artiklen: "Større andel uddannede" fra tirsdagens Folketidende.

  • I det årlige tilsyn af kvaliteten lander dagtilbuddene i 2020 på en gennemsnitlig KIDS-score på 62,2 procent. Skalaen for KIDS score er: 90-100: Fremragende kvalitet 70-90: God kvalitet 50-70: Tilstrækkelig kvalitet 30-50: Utilstrækkelig kvalitet 0-30: Ringe kvalitet
  • I en brugerundersøgelse i 2020 svarer 98 procent af forældrene i dagtilbuddet i Holeby Landsbyordning, at de er tilfredse. Gennemsnittet for alle kommunens dagtilbud ligger på 91 procent. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen