Indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) så på plejecenter og begyndte forhandlinger om Lollands fremtid
LOLLAND Indenrigsminister Kaare Dybvad Beck (S) ser ikke mest til Lollands smukke og indbydende steder. I januar 2020 måtte han traske rundt i meterhøjt skrald i en kondemneret ejendom. Mandag var han så på besøg i et nedlagt plejecenter, der har set bedre dage.
Indenrigsministeren var taget til Lolland Kommune for at begynde de forhandlinger, der skal munde ud i en særaftale om Lollands fremtidige økonomi - den såkaldte partnerskabsaftale.
- Der er kommuner, som har tal, der er så høje - blandt andet i forhold til uddannelsesmuligheder til unge, at de ikke passer med de udligningsmodeller, vi har, forklarede ministeren om udgangspunktet for sit besøg.
For at pointere en af de problemstillinger, Lolland Kommune slås med, var ministeren først inviteret ud til Svanevig for at se Svanehøj Plejecenter. Centret består af det gamle plejehjem i Bandholm samt en moderne tilbygning fra 1990'erne. Det har stået lukket i fem-seks år.
Plejecentret ejes af Boligforeningen Lolland, men Lolland Kommune har anvisningspligt til centret, der er belånt til op over skorstenen.
- Så ingen har interesse i at gøre noget ved problemet ud over Lolland Kommune, der betaler tomgangsleje, forklarede borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
- Man kan jo godt forstå, at boligforeningen ikke har interesse i at æde den regning. Hvordan skal den forklare til de andre boligafdelinger, at de skal betale for noget, de intet har med at gøre, sagde kommunaldirektør Thomas Knudsen.
Befolkningstilbagegangen i landområderne, som Lolland er hårdt ramt af, har altså afledte økonomiske problemer, som ikke umiddelbart er synlige for politikerne på Christiansborg.
Ministeren lyttede opmærksomt, men var dog ikke lige umiddelbart interesseret i at lave et lovindgreb mod tomgangsleje i ældreboliger.
- Nu ved jeg jo ikke, hvor stort problemet her er på landsplan, sagde han tankefuldt.
Problemet med Svanehøj er alligevel ved at blive løst. Dermed er udfordringernes tid dog ikke overstået i den trængte kommune. De 120 ekstra millioner i særtilskud luner i 2022-budgettet. Men byrådet frygter allerede 2023.
- Der skal kigges på en bredere vifte af tiltag, der kan sikre erhvervsudvikling og uddannelse, så Lolland Kommune på langt sigt kan blive bæredygtig, uden at vi hvert år skal diskutere særtilskud? sagde ministeren.
Indenrigsministeriet og kommunens embedsfolk skal nu gennemgå de lollandske udfordringer og finde løsninger sammen. Ministeren og borgmesteren laver en midtvejsevaluering om nogle måneder, og så er håbet, at en endelig partnerskabsaftale er på plads til foråret - inden budgetkabalen for 2023 skal lægges.
Det bliver dog ikke kun partnerskabsaftalen, ministeren vil skrue på for at skabe en lysere fremtid for Lolland Kommune. Særlige tiltag er allerede taget i brug for at forhindre Låsby Svendsen-udlejere i at få fingrene i faldefærdige, billige boliger, der tiltrækker socialt udsatte i hobetal udefra.
Der kan også skrues på håndtag i andre kommuner for at få dæmmet op for Lollands problemer.
- Vi skal også kigge på, hvad der gør, at folk flytter ud af de store byer og til Lolland. Det er, fordi der mangler billige boliger der. Det kan vi gøre noget ved, sagde Kaare Dybvad Bek.
- Jeg er rigtig glad for, at Kaare har en kæmpe indsigt i det her område. Jeg oplever en minister, der er lydhør over for, at vi skal sætte os ned og finde ud af det her sammen, sagde Holger Schou Rasmussen.
- Det er ikke kun et spørgsmål om penge. Det er også et spørgsmål om at finde andre typer af løsninger. Nu står vi pludselig med det udgangspunkt, at vi skal have mulighed for at investere i nogle af de muligheder, der præsenterer sig selv i forbindelse med Femern-projektet, for at kunne ændre Lollands fremtid, sagde han.