For to år siden blev Fuglse Skole lukket, og børnene går nu i skole i Holeby. De har efterladt en trist by. Vestenskov skole, Halsted-Avnede Centralskole og Møllemarkskolen i Nakskov er de næste skoler i Lolland Kommune, der har udsigt til at blive l
Folketidende har været i Fuglse og talt med en del borgere, der giver udtryk for at byen mangler liv efter at skolen blev lukket. En af naboerne til skolen fortæller, hvordan skolen også var et samlingspunkt for de voksne i byen, når der skulle laves legeplads eller andre ting på skolen. Fuglse skole havde således en aktiv forældreforening, der blandt andet arrangerede sodavandsdiskoteker for børnene.
En anden nabo til skolen mener at lukningen af skolen betyder, at der ikke længere flytter familier med børn til Fuglse.
Holeby Kommune lukkede Fuglse skole i 2005 i forbindelse med indførelsen af en ny skolestruktur: De hidtidige tre skoler i Errindlev, Holeby og Fuglse blev samlet til én i Holeby. Lolland Kommune har netop besluttet at lukke Vestenskov skole, Halsted-Avnede Centralskole og Møllemarkskolen i Nakskov.