Annonce
Lolland

Går kun sammen med andre

Onsdag morgen fulgte godt 40 elever fra Halstedhus Efterskole Patrick Cakirli på hans tur mod Tårs Færgehavn. Han går altid bagerst i feltet og slutter 28. april sin march mod ensomhed i Ålborg. Foto: Claus Hansen

28-årig går for tredje år i træk gennem Danmark i kamp mod ensomhed.

HALSTED Patrick Cakirli går aldrig alene.

Det er hele grundidéen bag konceptet "March mod ensomhed", som den 28-årige københavner i disse dage er i færd med at gennemføre for tredje år i træk.

550 kilometer til fods gennem Danmark, hvor han altid skal have følgeskab på sin tur, der er arrangeret gennem Folkebevægelsen mod Ensomhed, som flere end 80 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder står bag.

Men initiativet kommer fra Patrick.

Han er opvokset på tre børnehjem og i en plejefamilie og har selv haft ensomhed meget tæt inde på livet. I 2016 var han ved at gå til af ensomhed og sendte en appel ud på det sociale medie Jodel. 17 mennesker henvendte sig efter Patricks appel, og det udviklede sig til marchen mod ensomhed.

Onsdag morgen klokken lidt over ni startede han etape 10 af sin march 2019 fra Halstedhus Efterskole, hvor han havde overnattet på en god tyk luftmadras.

- Jeg har sovet mange forskellige steder. På trægulve og på to sammensatte Fatboys på en efterskole. Det var interessant, forklarer Patrick Cakirli diplomatisk, mens han er ved at pakke sine ting sammen til turen.

Han har sovepose, vand og skiftetøj i en lille klapvogn. Forsynet med solceller, som han forsikrer sagtens kan klare hans behov for at oplade mobiltelefonen. Den bruger han hele tiden til at livestreame sin vandretur gennem Danmark.

Planlægningen af turen tager længere tid end selve vandringen.

- Siden starten af december har jeg siddet i Ældre Sagens Hus på Islands Brygge og planlagt turen. Jeg tror, overnatningen i Maribo var den sidste, jeg fik i hus, fortæller han.

I Maribo overnattede Patrick i Sankt Birgitta Kloster. Ved Nakskov var det på Halstedhus Efterskole, og 45 elever fulgte ham videre.

- Og om aftenen havde vi det rigtigt hyggeligt. Patrick så drengene spille fodbold, og vi spiste mormorkage. Siden fortalte han sin historie i spisesalen, og man kunne høre på den manglende snak, at eleverne lyttede efter.

Det fortæller Lene Sonnenborg, der er efterskolelærer, og som selv gik med på en del af gårdsdagens etape.

- Egentlig er det lidt skørt, det jeg gør. Når man selv er psykisk sårbar så at kaste sig ud i det her, siger Patrick Cakirli, der dog er blevet bedre gennem årene til at tackle både journalister og kilometer.

Efterskolelærer Lene Sonnenborg fotograferede holdet inden afgang onsdag morgen. Foto: Claus Hansen
Patrick Cakirli er vant til at snøre sine gode vandrestøvler med afgang klokken ni hver morgen gennem 28 dage. Foto: Claus Hansen
  • Onsdag morgen fulgte godt 40 elever fra Halstedhus Efterskole Patrick Cakirli på hans tur mod Tårs Færgehavn. Han går altid bagerst i feltet og slutter 28. april sin march mod ensomhed i Ålborg. Foto: Claus Hansen
  • Efterskolelærer Lene Sonnenborg fotograferede holdet inden afgang onsdag morgen. Foto: Claus Hansen
  • Patrick Cakirli er vant til at snøre sine gode vandrestøvler med afgang klokken ni hver morgen gennem 28 dage. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt