Går på arbejde uden stolthed

LOLLAND Et anonymt brev stilet til undertegnede og underskrevet "De bekymrede medarbejdere i Specialskolen" er blevet lagt i postkassen hos Folketidende. Her fremgår det, at medarbejdere i specialskolen - på grund af flere forældres utryghed og utilfredshed med deres barns skoletilbud - føler en trang til at bakke børn og forældre op i deres kritik, men at de ser sig nødsaget til at gøre det uden signaturer, da "vi har set ytringer have konsekvenser for tidligere kolleger".

Ifølge brevet halter tilbuddene i flere af specialskolens tilbud.

"Det mærker vi som medarbejdere", og "som medarbejdere i specialskolen er der ikke mange af os, som er synderligt stolte af vores arbejde. Vi synes nok, at vi gør, hvad vi kan, men det betyder ikke, at vi er gode nok".

De går endda så vidt som til at skrive, at de ligefrem tager sig selv i at lyve for forældre om kvaliteten af deres barns tilbud.

"Som forældrene fra centeret siger, og vi tænker andre forældre ville kunne sige det samme, så stikker vi dem mange gange blår i øjnene eller stikker en hvid løgn, når vi beskriver det skoletilbud, som deres barn er en del af".

Det sætter sig.

"Vi ønsker virkelig at gøre det godt, men vi har alle langt fra de bedste rammer og muligheder for at sikre børnene den bedst mulige skoledag, og det er en forfærdelig følelse at bære rundt på hver dag".

Ifølge brevet har Specialskolen Lolland "fra start været et uærligt projekt, som mest har handlet om at skære ned på udgifterne. Det kom jo så ikke til at holde i det lange løb, men det var jo det oprindelige formål".

"Vi fik som medarbejdere fra start af - før hele tilblivelsesprocessen - at vide, at der skulle 100 elever fra specialtilbuddene over i almenskolen (...) Vi fik også at vide, at der ikke skulle spares, men at der blot skulle overføres personaler fra specialtilbuddene til almenskolen, da midlerne skulle følge børnene - men var det det, som skete og er sket? Det tror vi på ingen måde på. Det er ikke vores oplevelse".

"Og vi spørger os selv - hvordan blev specialskolen og de forskellige tilbud egentlig til? Der blev afholdt en "skin-proces" med os medarbejdere, og der var også nogle såkaldte arbejdsgrupper, som kom med "forslag", men ingen af arbejdsgrupperne var repræsenteret med os medarbejdere, så hvad var grundlaget for de tilbud, som vi har i dag? Som medarbejdere er vi ikke blevet præsenteret for noget vidensgrundlag eller nogen undersøgelser og dermed også "metoder", som vi har skulle bygge tilbuddene op omkring."

Selve opstarten får også hårde ord med på vejen.

"Vi startede i flere af tilbuddene på helt bar bund og måtte for eksempel medtage undervisningsmaterialer med mere fra de gamle specialtilbud for at have et sted at starte. Flere steder var midt i kaos også en ny personalegruppe, som ikke havde arbejdet sammen allesammen, så vi skulle også lære hinanden at kende og få indblik i, hvem kan hvad, og hvordan organiserer vi os og eleverne bedst muligt. Det var sgu på ingen måder en køn proces. Der var ikke styr på møbler og inventar, og vi havde alt for lidt tid til forberedelse, inden børnene dukkede op efter sommerferie".

Status nu er, ifølge brevet, at det desværre ikke går "super godt flere steder".

"Centeret er uden tvivl hårdt ramt, fordi mange af goderne, som bassintræning, fysioterapi og ergoterapi med mere, er væk eller skåret betydeligt, og børnegrupperne er blevet større, hvilket vi er meget bekymrede over. Det er immervæk de mest udsatte og mest udfordrede børn, som får dette skoletilbud - de har brug for mindre skærmede grupper med tæt pædagogisk kontakt og tryghed".

I brevet stilles der spørgsmålstegn ved, hvad ambitionerne fra sektor og ledelse er med Specialskolen Lolland, ligesom det påpeges, at "de fleste har ambitioner på børnenes vegne, men mange forsvinder jo også til andre jobs, fordi de ikke gider der her cirkus længere".

"De bekymrede medarbejdere i Specialskolen" gør opmærksom på, at de godt selv er klar over, at "kommunikationen er envejs og derfor jo blot er påstande uden beviser. Men vi håber, at vores brev her vil være med til at få det sande billede af specialskolen og tilblivelsen heraf frem i lyset".

"Vi gør det, fordi vi normalt er stolte af vores arbejde - bare ikke lige nu".

Det er umuligt at vide, om det faktisk er medarbejdere i Specialskolen Lolland, der står bag det anonyme brev, når de hverken står frem ved navn eller giver sig til kende overfor undertegnede. Ligesom det er uvist, om det drejer sig om lærere eller pædagoger eller både-og. For at bringe brevet har det derfor været vigtigt at finde ud af, om det kan passe, at der er medarbejdere i specialskolen, som har svært ved at stå inde for deres arbejde, næsten har mistet den faglige stolthed og bærer rundt på en forfærdelig følelse af utilstrækkelighed - og ikke mindst bekymring for børnene.

Ifølge næstformanden for Lolland-Falsters Lærerforening og fælles tillidsrepræsentant for Lolland, Susanne Køhler, er det desværre genkendeligt.

- Vi hører, at der er et stort pres på medarbejderne i Specialskolen Lolland, et ekstremt højt sygefravær og et arbejdsmiljø under pres, fortæller hun.

- Vi vil på ingen måde betvivle, at det er dér, vi er, i dagligdagen.

Hun påpeger desuden, at lærerforeningen som nogle af de allerførste tilkendegav en stor bekymring for, om Specialskolen Lolland ville kunne bibringe eleverne den trivsel og faglige udvikling, som de har retskrav på. Hun genkender også, at opstarten var kaotisk.

- Det er bare blevet værre og værre igennem det seneste år i takt med, at der er blevet færre og færre medarbejdere.

Hun kalder det dog for trist, at medarbejderne er bange for at stå frem og håber, at flere vil følge efter med navn.

For formanden for BUPL Sydøst, Betina Vincent Andersen, er beskrivelsen i brevet af tingenes tilstand heller ikke ubekendt.

- Det er, hvad vi også hører fra vores medlemmer - og fra forældre, siger hun.

- Medarbejderne er kompetente og brænder for at hjælpe, men det er umuligt for dem, fordi de bliver udfordret af økonomien. Specialskolen er underfinansieret. De netop tilførte midler dækker kun underskuddet i 2021, og når det bliver 1. januar 2022, står man igen med en udfordring. Så de kæmper med et arbejdspres hver eneste dag, siger hun.

- For mine medlemmer betyder det, at de er ved at smide håndklædet i ringen.

Hun påpeger, at også BUPL Sydøst fra start sagde, at tilbuddet var underfinansieret.

- Det er rigtig ærgerligt, for det kunne være et godt tilbud - og det er et absolut nødvendigt tilbud.

Også hun finder anonymiteten i brevet problematisk, og hun understreger, at både lærere og pædagoger har skærpet oplysningspligt om de vilkår, børnene blive budt.

- De er børnenes talerør, så det, de ser og ved, skal ud.