Annonce
Lolland

Glem mobilen og vær nysgerrige

128 studenter sagde i går farvel til Maribo Gymnasium, hvor rektor Michael Levy Bruus dimitterede dem. Foto: Flemming Karlsen

BILLEDSERIE: 128 røde og blå studenter blev i går sendt ud i verden fra Maribo Gymnasium

For første gang i 41 år sad der studenter med røde og blå huer side ved side på Maribo Gymnasium, da der i går var dimission. Men tilføjelsen af de lyseblå hf-studenter ændrer ikke meget ved traditionerne, og ej heller ved at være student.

De seneste dages festligheder havde sat en naturlig dæmper på de unge, hvor nogle da også lige skulle nyde en reparationsbajer, inden taler og eksamensbevis ventede.

For rektor Michael Levy Bruus var det kulminationen på en drøm, der blev født for tre år siden.

- I skal vide, at dette er en af de lykkeligste dage i mit arbejdsliv, slog han fast i sin tale til årets studenter.

For første gang i 41 år sagde Maribo Gymnasium både farvel til røde og blå studenter ved dimissionen i går. Foto: Flemming Karlsen

Så det var ikke kun de unge mennesker, med trætte hoveder under huerne, der var glade. Det var rektor også. Men han var også advarende og løftede pegefingeren overfor de unge mænd og kvinder, han nu sender ud i verden og ofte væk fra trygge rammer.

- I er den stakåndede generation, der ikke må stoppe op, der ikke må tvivle, og der skal nå det hele på den halve tid. I skal uafladeligt performe på mange forskellige arenaer og platforme og gerne stort set samtidigt.

Måske er det tid til ikke at løbe helt så stærkt. Give sig tid til pauser og stå af præstationskulturen for en tid. For karaktererne er blevet for betydningsfulde for de unge.

- Mange af jer bliver mere optaget af målet, karaktererne og i sidste ende eksamensbeviset end selve vejen dertil, nemlig det at lære, forklarede Michael Levy Bruus og pointerede, at det at bibringe læring er skolens fornemste opgave.

En af vejene til at blive mere nysgerrige på livet er ved at lukke det ind. Det kan gøres ved for en stund at glemme mobilen.

- Hver gang vi tænder for mobilen, så risikerer vi at slukke for nærværet, sagde rektor og glædede sig over, at eleverne havde taget godt imod påbud om at slukke mobilen i undervisningen.

- Det er cool at være offline og til stede. De nære relationer er de mest dyrebare og værdifulde, fordi de giver én ro, et ståsted og en bevidsthed om, hvad der betyder noget. Jeg håber, at I vil blive ved med at være nysgerrige over for andre mennesker.

Ud over at være nysgerrige på livet og andre mennesker opfordrede gymnasiets rektor eleverne til at være ambassadører for den egn, som de kommer fra.

- Hvor end I kommer frem, håber jeg, at I med rank ryg og stolthed vil sige, at I kommer fra Lolland og er student fra MG, og at I med begejstret stemme vil fortælle om jeres smukke hjemegn, som rummer så mange muligheder og har så meget talent.

Med de nye tider, hvor der både er hf og stx på Maribo Gymnasium, skulle studentertalen også deles mellem to. Emma Jensen-Bach og Matthias Møller Matzen. Sidstnævnte havde lidt svært ved at få stemmen til at lege med, men det lykkedes de to at hylde noget af det, som Michael Levy Bruus netop havde ønsket fra de unge. Nemlig, at karakteren ikke er det vigtigste.

Foto: Flemming Keith Karlsen

Nyd livet - se et koralrev

- Uanset om der står 00 eller 02 i huen, så har I fået den på, og det er, hvad der tæller, sagde Emma Jensen-Bach, der bar den blå hue.

Hendes medtaler opfordrede til at gribe nuet.

- Lige om lidt skal vi drikke hjernen ud. Husk at nyde livet og se et koralrev, inden det er væk.

De 128 studenter er ikke de eneste, der er væk, når sommerferien er slut, og et nyt år på gymnasiet begynder. Anne Munk, der har været ansat siden 1979, og Ellen Rasmussen, som kom til gymnasiet i 1983 og blev fastansat fire år senere, har begge valgt at sige stop.

Foto: Flemming Keith Karlsen
  • 128 studenter sagde i går farvel til Maribo Gymnasium, hvor rektor Michael Levy Bruus dimitterede dem. Foto: Flemming Karlsen
  • For første gang i 41 år sagde Maribo Gymnasium både farvel til røde og blå studenter ved dimissionen i går. Foto: Flemming Karlsen
  • Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen