Annonce
Lolland

Gør a la carten til fast indslag

Rummet her skal "hygges op", da det bliver hjertet i a la carte-restauranten. Lige nu ligner det en palmehave, da terrassens planter er på vinterophold indenfor. Foto: Jan Knudsen

Bangshave bruger den forlængede nedlukning til at lave om på forretningsgangen.

MARIBO I mange år har sultne turister og lollikker måttet vende om ved skydedørene i Bangshave Pavillonen. Restauranten med udsigt ud over Søndersø har været forbeholdt selskaber, særarrangementer, kurser og møder. Men i efteråret, da første genåbning var en realitet, prøvede restaurantchef Max Christensen et nyt a la carte-koncept af.

- Vi har snakket om at gøre det før. Men vi var altid booket fint op med selskaber og møder. Nu havde vi så en grund til at gøre det, og det fik vi succes med, fortæller Max.

Derfor er restauranten nu klar til at gøre a la carten permanent, så Bangshaves mad bliver tilgængelig for flere.

- Det er en anden måde at vise huset frem på, og måske introducere nogen til os, som ikke kender os på forhånd, siger Max.

Han havde ellers meldt ud, at han snart ville gå på pension. Men så kom nedlukning nummer to. Og Max bryder sig ikke om at forlade skuden i oprørte vande.

- Så nu er min pension udsat på ubestemt tid, griner den erfarne kok, som netop nu "leger med maden" for at få ideer til det nye menukort.

- Jeg synes jo ikke, vi skal have det, alle andre tilbyder. Der er så mange andre, der laver stegt flæsk med persillesovs. Det er sjovt at prøve noget nyt, og det er nok også sundt at få nogle nye udfordringer ... selv i min alder, smiler han og kigger ned på selleri, gulerødder, rucola, tomater, persille, fløde og grillede svampe.

Hvad retten bliver, vil Max ikke ud med.

- Men det skal jo passe sammen på sådan et kort. Folk forventer, at når de kommer i Bangshave, så er det god, ærlig mad, siger Max, der også vil indføre en "dagens fisk".

- Vi vil kun have helt frisk fisk. Så det afhænger af, hvad vi kan få, siger han.

Restauranten får åbent fra tirsdag til lørdag, og der er også planer om frokoståbent senere. Sideløbende vil der stadig være møder, fester og selskaber.

Den nye måde at køre restauranten på er også en udfordring for medarbejderne. A la carte er noget helt andet end selskaber og møder.

Lige nu er medarbejderne hjemme, hvor de samler energi til en flyvende genåbning. Bangshave havde ellers opsagt de fleste af medarbejderne. Men de er nu genansat og klar til at gå i gang, så snart Mette Frederiksen siger "go".

- Vi sætter flere penge til om dagen ved at sige dem op, end vi gør ved at beholde dem, lyder forklaringen fra indehaver Mogens Nilsson, der fortæller, at restauranten mister i omegnen af 1.000 kroner per dag i indtjening under nedlukningen. Så han håber på en snarlig genåbning.

- Vi stoler på fremtiden. Og vi har så dygtige medarbejdere, så vi vil helst ikke af med dem og så skulle ud og finde nye, når vi går i gang igen, supplerer Max Christensen.

Faktisk er der planer om at ansætte endnu to i køkkenet, så de kommer op på fire i alt. Og køkkenet skal også indrettes med en særlig afdeling til a la carte, så Max og tropperne er helt klar, når genåbningen kommer.

- Men jeg vil hellere have to uger længere, og så de åbner op for alvor, siger Max Christensen, der ikke kun ser negative ting ved nedlukningen.

- Det gør jo, at vi tænker over, hvad vi gør. Det er så nemt at sætte sig ned og tude. Men hvad får man ud af det? Man skal i stedet se mulighederne. Det prøver vi i hvert fald på.

I disse dage gør Max det, som alle mødre ellers forbyder deres børn: Han leger med maden. Foto: Jan Knudsen
I disse dage gør Max det, som alle mødre ellers forbyder deres børn: Han leger med maden. Foto: Jan Knudsen
  • Rummet her skal "hygges op", da det bliver hjertet i a la carte-restauranten. Lige nu ligner det en palmehave, da terrassens planter er på vinterophold indenfor. Foto: Jan Knudsen
  • I disse dage gør Max det, som alle mødre ellers forbyder deres børn: Han leger med maden. Foto: Jan Knudsen
  • I disse dage gør Max det, som alle mødre ellers forbyder deres børn: Han leger med maden. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen