Annonce
Lolland

Handler om mere end at skyde

Det tog ikke lang tid, før de første skud lød inde på skydebanen. Her handlede det ikke om konkurrence, og endnu mindre om krig, men for veteranerne er det et sted at samles og slappe af med noget, de kender. Foto: Claus Hansen

Onsdag blev den første safe zone officielt skudt i gang på Lolland.

MARIBO Kaffen var på kanden, der var småkager, chips og chokolader på langbordet - og et luftgevær på bordet ved siden af. I går var der officiel åbning af Lollands første safe zone for skadede veteraner.

En safe zone er et sted, hvor veteraner med fysiske eller psykiske skader kan mødes.

Det er et frirum, hvor de møder folk, som har været udsendt, og som derfor kender til de problemer, man kan have, når uniformen er lagt væk, og en hverdag skal til at fungere.

Det er DIF Soldaterprojekt, der står bag disse sikre zoner, og den nye i Maribo er bakket økonomisk op af Lolland Kommune.

Formanden for fritids- og kulturudvalget, Tine Vinther Clausen (V), åbnede det nye frirum, som har hjemme hos Maribo Skytteforening.

- Da vi fik ansøgningen om støtte til dette projekt, blev hele udvalget stille, forklarede hun.

Det er ellers et udvalg, som nok holder af at tale og debattere, men denne sag var på sin vis meget alvorlig, og så handlede den om at gøre noget for nogen, som har givet rigtig meget for os andre.

Politikerne ville gerne støtte op om disse veteraner, som har været så meget igennem, men for Venstres borgmesterkandidat skal der gøres mere.

- Dette er første spæde stik til en ny veteranpolitik i Lolland Kommune. Vi skal prøve at lave noget, som er anderledes og mere nærværende. Vi skal have mennesket i centrum og ikke systemet, sagde hun.

Selv om veteranerne hver onsdag klokken 15 kan besøge den midtlollandske skytteforening, behøver de ikke at skyde, når de dukker op.

- Om I vil skyde eller kommer for at hygge jer lidt, er i min verden lige meget, forklarede instruktør Per Lohse Hansen, som sammen med Johnny Johansson er klar til at hjælpe med råd og vejledning.

I en safe zone handler det om mere end at skyde.

- Det handler om at komme ud, så I kan få tankerne væk fra hverdagens trummerum.

For Per Lohse Hansen er arbejdet med veteraner ikke noget nyt.

- Jeg har tidligere været ansat i psykiatrien, hvor jeg kørte ud og mødte mange veteraner, som havde det rigtig skidt.

Selv om man ikke er plaget af hverken fysiske eller psykiske mén efter sin tid i militæret, er man stadig velkommen i det nye tilbud. For måske kan man støtte nogle af de kammerater, der er kommet hjem og har det svært.

Udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V) sigter i øjeblikket efter en borgmesterpost, men der var tid til at åbne det nye tilbud i Maribo for landsdelens veteraner. Foto: Claus Hansen
En stor del af den nye safe zone handler om at snakke sammen, hygge sig, drikke kaffe og måske skabe nye venskaber blandt veteranerne. Foto: Claus Hansen
  • Det tog ikke lang tid, før de første skud lød inde på skydebanen. Her handlede det ikke om konkurrence, og endnu mindre om krig, men for veteranerne er det et sted at samles og slappe af med noget, de kender. Foto: Claus Hansen
  • Udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V) sigter i øjeblikket efter en borgmesterpost, men der var tid til at åbne det nye tilbud i Maribo for landsdelens veteraner. Foto: Claus Hansen
  • En stor del af den nye safe zone handler om at snakke sammen, hygge sig, drikke kaffe og måske skabe nye venskaber blandt veteranerne. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år