Heftig debat om specialskolen

MARIBO Hvor ligger ansvaret for problemerne i specialskolen.

Hos politikerne i Lolland Byråd, som i denne valgperiode har udstukket rammen for specialskolen i form af en specialundervisningsstrategi, skolestruktur og økonomi? Hos administrationen i kommunen, som har udmøntet og forvaltet rammen? Eller måske hos begge?

Det svar lader fortsat vente på sig efter valgmødet i aftes på sundhedscentret i Maribo, hvor formanden for Autisme Ungdom Storstrøm, Christoffer Høyer Rasmussen, forælder til et barn i specialskolen og medlem af skolebestyrelsen, Jannie Barfoed-Høj, og endnu en forælder til et barn i specialskolen, Katrine Rose Højgaard, havde inviteret til debat om handicap- og psykiatriområdet. En debat, som - ikke så overraskende - næsten udelukkende kom til at handle om Specialskolen Lolland.

I panelet sad et enkelt byrådsmedlem, næstformanden i børne- og skoleudvalget, Eric Steffensen (DF), og seks kandidater, Jannie Barfoed-Høj (V), Linda Sommer (Lokallisten Lolland), Jørgen Olsen (SF), Birthe Lauridsen (EL), Kenneth Reick Nielsen (S) og Anne Hopkins (K).

Eric Steffensen gentog flere gange, at han ikke var blevet orienteret om, hvor galt det stod til. Så her landede ansvaret ikke. Det gjorde det heller ikke hos formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), som glimrede ved sit fravær i panelet. Socialdemokratiet havde nemlig, i stedet for den mest relevante kandidat til at deltage i valgmødet, ladet Kenneth Reick Nielsen, nummer 18 ud af 21 på partiets kandidatliste, deltage. Han gjorde sig umage med at fortælle, at det var ham selv, der havde insisteret på det, fordi han - som far til en 16-årig dreng, der havde gået otte år i specialskolen frem til i sommer - følte stærkt for det.

Kandidaterne fra de øvrige partier i byrådet, Lokallisten Lolland, Enhedslisten og SF, betonede, at deres partier ikke sad i børne- og skoleudvalget, og at de derfor heller intet havde vidst. Kun Jørgen Olsen, som også er formand for SF, gjorde en lille indrømmelse.

- Vi i SF har ikke fulgt skolesagen så tæt, som vi gerne ville have gjort.

Men det var faktisk kun kandidaten fra Konservative, Anne Hopkins, som uanfægtet kunne erklære sig overrasket over problemernes omfang i specialskolen, og det gjorde hun også.

Politikerne havde til gengæld ingen betænkeligheder ved at anerkende problemernes eksistens, omfang og presserende karakter. Alle syntes, at der skulle gøres noget. Helst nu og ikke først om et halvt år, når der foreligger første del af en bestilt evaluering af specialskolen.

SF mente, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal styrkes - efter selv at have lavet besparelser på PPR, påpegede Birthe Lauridsen (EL). Enhedslisten ville have kommunen til igen at tilslutte sig Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP, som yder socialpædagogisk rådgivning og vejledning, hvilket alle i panelet kunne tilslutte sig. Alle ville i dialog med skolebestyrelsen. Socialdemokratiet foreslog at erstatte pengene følger barnet med et takstsystem for at skabe mere ro om økonomien i specialskolen.

Både grådkvalte og vrede forældre samt en enkelt modig medarbejder tog til genmæle mod fortællingen om den store uvidenhed. En forælder, næstformanden i skolebestyrelsen, Maria Schouw Nielsen, læste passager højt fra udvalgsdokumenter fra 2019, som havde advaret politikerne mod underfinansiering og beskrevet konsekvenserne ved den. Jeanette Reynolds, som er pædagog i autismetilbuddet i specialskolen, slog fast, at hun og hendes kollegaer havde råbt højt og endda sendt et brev til byrådet.

Men lige meget hjalp det. Ansvaret for det bagudrettede ville ingen have.

- Vi vil gerne se fremad, sagde Kenneth Reick Nielsen (S) ganske bevendt.