Aftalen mellem regeringen og KL rækker ikke. Men nu må vi se, hvordan den udmønter sig, siger borgmester.
LOLLAND Ifølge tidsplanen for budget 2022 i Lolland Kommune behandler fagudvalgene på deres møder i juni det første oplæg til budgettet. Det gælder også for økonomiudvalget, som på mødet onsdag havde førstebehandling af eget budgetforslag for 2022.
- Det nikkede vi ja til, fortæller borgmester og formand for økonomiudvalget Holger Schou Rasmussen (S) og fortsætter:
- Vi er stadig lidt afhængige af kommuneaftaler, og hvad der sker med særlige tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Så vi kan ikke beslutte noget endeligt. Men vi tager det med et gran salt, og så siger vi: Det er, hvad vores forventning er ud fra, hvad vi kender og har af forhåbninger, siger han.
Derfor var der heller ikke så mange kommentarer til førstebehandlingen, fortæller han.
Men økonomiaftalen for 2022 nåede lige at falde på plads inden mødet, gjorde den det muligt at komme lidt længere i processen?
- Nej, vi skal ned i maskinrummet først og se, hvordan det udmønter sig. Alle de her baggrundstal får vi først i løbet af næste uge, når vi har haft vores økonomifolk til møde med KLs økonomifolk, siger han.
- Så vi fik kun lige drøftet de største overskrifter omkring aftalen, som ikke er så god som forventet, eller ligeså god som sidste år.
Med det sigter borgmesteren til, at aftalen kun hjælper for så vidt angår den demografiske udvikling, som udløser stigende udgifter til ældre og børn i Danmark. Men ikke de også stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Hvad betyder det i en kommune, som vores?
- Det er en øvelse, vi har været igennem i mange år, hvor vi har måttet flytte rigtig mange penge fra normalområdet til det specialiserede socialområde. Det nye er, at det ser det ud til, at det også griber ind i andre kommuner, som nu også får den udfordring, siger han.
Hvilken betydning kan det få?
- Det har måske været lidt en taktisk manøvre, fordi Folketinget og specielt regeringen har haft en opfattelse af, at de løfter velfærden. Men man er nødt til at have de realistiske briller på, og man løfter ikke velfærden ved kun at give penge til det demografiske træk. Det har vi sagt længe i Lolland Kommune, men nu er vi flere kommuner, der siger det.
Betyder det, at der er ved at komme en anerkendelse af den måde at skelne de stigende udgifter på? I demografi og i det sociale specialiserede område?
- Ja, og det er godt, for man har ligesom haft en fest inde i Folketinget med, hvor god en velfærd man driver i Danmark. Men vi har en anden opfattelse ude i kommunerne af, hvad der er muligt og ikke muligt.
- Man (regeringen, red.) er nødt til at anerkende, at man (kommunerne, red.) har de penge, man har og må løse velfærdsopgaven så godt, man kan.
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) blev onsdag enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2022. Aftalen indeholder et løft af servicerammen på 1,4 milliarder kroner, som især skal dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere små børn. Men kommunerne oplever i disse år, udover de stigende udgifter som følge af demografi, et udgiftspres på det specialiserede socialområde, som også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige velfærdsområder i kommunerne. Kommunerne risikerer med andre ord at skulle spare på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet. Ligesom flere parter på socialområdet er skuffede over aftalen.
-
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) havde håbet på noget mere og bedre, end der umiddelbart er lagt op til i økonomiaftalen. Foto: Ingrid Riis
